All Waiters Are Bastards
Når man bevæger sig ned af Store Kongensgade passerer man mange gode restauranter og i går da jeg var inde i det dersens Københavnsstrup vor nations stolte hovedstad med min teaterveninde fandt vi spontant på at vi skulle ind og spise med kniv og gaffel.
Jeg har hørt meget godt om ”Madklubben” så med lidt pressen og fine løfter fik jeg lokket veninden til at vi skulle derind.
Det startede højt og flot med at tjeneren ignorerede os fuldkomment, altså vi stod tre meter fra ham ved en disk og ventede på betjening, uden at han gad så meget som at sige et eneste ord til os.
Stedets ejer kom i det samme driblende og bad tjeneren om at tage sig af os, det hjalp ikke, ejeren sagde igen til tjeneren at denne skulle finde et bord til os, lidt efter kom han så tilbage og kunne konstatere at tjeneren stadig ignorerede os, så han viste os selv hen til et bord.
Det var helt fantastisk foder og en god kraftig australsk rødvin, og man bliver jo lidt sulten af at vente en times tid plus, nabobordet var ikke så heldige, de fik deres mad med tyve minutters mellemrum og husets vin var udsolgt så de måtte til lommerne med de dyrere flasker.
5 kommentarer:
Hader dårlig betjening.. men ellers lyder det da ikke helt ringe. Havde faktisk aldrig hørt om stedet, men kunne måske være et forsøg værd. :)
Det lyder da meget rimeligt... der skal jo også være noget for proletarene! ;o)
Det er et koncept med rigtigt god mad til rimelige priser.
Benny: Ja der har man så pølsevognene
Bare den tjener da ville søge sig et job som P-vagt ;0
Hehe Ja!
Send en kommentar