google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: november 2007

30. nov. 2007

Morfar opfordrer til solidaritet med Afghanistan.

Jeg er for at vi sender Søren Fedtknop Gade af sted til Afghanistan, så kan han gå forrest i kampen mod terror, en kamp jeg naivt troede at vi HAVDE vundet et par gange allerede.

Min plan var at Søren Gade kan fungere som et levende skjold for en bataljon eller to af de danske soldater, han er fed nok til at adskillelige soldater kan søge ly i hans flomme.

Søren Gade kan så patruljere idet hans fedtbræmme vil beskytte ham mod selv de sværeste kalibre af skyts de kære talebanere fyrer af imod ham.

Denne gerning vil yderligere have en gavnlig effekt på mængden af varm luft vi har her i landet. Plus af Folketingets kantines hårdtprøvede folk vil kunne skære mængden af fremstillet mad ned med en 80% med Gade i Afghanistan.

27. nov. 2007

Morfar en rigtig mand

Det er sjovt som ens selvværd, stiger ligefremt proportionelt med antallet af byggeremedier man slæber rundt på i det lokale byggemarked (der jo her kunne være nævnt imod et beskedent honorar/gavekort på et par tusnde).

Jeg var i det her famøse byggemarked og gik rundt blandt værktøj og 8 x 4s finer med kendermine og bankede let på gipspladerne, var endda lige ved at losse til dækkene på en uundværlig havetraktor, det greb jeg dog mig selv i.

Da jeg endelig nåede kassen og fik betalt opdagede jeg til mit voldsomme ubehag at den stormåsede og storfrysende teenager ved en fejl havde slået forkert pris ind på en spidstang, så en om igen, den ellers diminutive lønslave protesterede mod mine indvendinger indtil hun så det til formålet opsatte prisskilt der oplyste almuen om "the errors of her ways".

Ak ja.

25. nov. 2007

Folk og fæ

Uanset hvornår man kommer hjem til Q er der altid nogle sjove og spændende mennesker, igår kunne man nævne en Islandsk Heks som forøvrigt var rigtigt rar og sød, en politisk flygtning fra Australien, ikke så meget politisk og slet ikke flygtning det lød bare sjovt sådan ud på de små timer.

Så var der nogle internetwebloggere og den slags er jo altid sjove at hænge ud med. Det her var bare toppen af isbjerget for der var så mange fede typer og personer at man følte sig lidt som om Federico Fellini kunne komme løbende ind i stuen hvert sekund det skulle være ivrigt gestikulerende "Cut! cut! cut!!".

Sjovt nok dukkede han aldrig op Federico, følelsen var der dog.

Tak for en darjliig fest!

22. nov. 2007

Sandhed og konsekvens

I går fejlede England miserabelt på Wembley, da de blot skulle have uafgjort mod de allerede til EM kvalificerede Kroøriske underhunde, Det lod dog ikke til at de Kroøriske reservister havde læst på lektien for ihvert fald kom de overraskende let og ubesværet på 2-0 blandt andet på et drop af målvogterske Scott Carson.

De engelske tamme mølædte løver fik foræret et straffe af den flinke flinke assisterende dommer, og da David Mølædt Beckham blev indskiftet fik ham mirakuløst ekspederet bolden frem til En englænder der fik høvlet den ind til 2-2.

England hermed officielt videre til EM, lige indtil en-eller-anden kroørisk ikke-manuskript-læsende nobody-klaphat banker kuglen i kassen fra 35 meter og Kroatien vinder 3-2 på Wemberlee.

I dag tog det engelske fodboldforbund så konsekvensen og fyrede den engelske landstræner, på grund af manglende kvalifikation til EM.

Jeg spørger igen igen:

KÆRE DBU! HVORNÅR FYRER I MORTEN OLSEN???

20. nov. 2007

Stormagtspolitik og skimmelost

I øjeblikket er verdens mest folkerige nation Folkerepublikken Kina ved at sammenflikke en raket der skal få en kineser på Månen.

Hele den "Frie Verdens Beskytter" George W(armonger) Bush har derfor udstedt en handelsembargo der skal forhindre kinøjserne i at nå Månen.

Her kan man så kun spekulere på hvilke sager det drejer sig om?

Den landskabsmaler der malede hangarens vægge ved den første Månelanding?

Ham der byggede papmodellen af rumskibet?

Måske endda gode gamle Neil?

Så får Buzz Aldrin måske chancen her anden gang, hvis han kan undslippe embargoen.

Hvis det endelig skulle lykkes kineserne at nå Månen får vi vel endelig at vide om den er lavet af skimmelost eller Emmentaler.

18. nov. 2007

Objection Overruled!

Som Lupo og andre trofaste læsere husker, havde jeg engang enorme problemer med min underbo der ville nægte mig adgang til sin bopæl da jeg skulle bygge mit "Temple of Wellness" dette var jo klart ulovligt og han måtte som en anden Jesus bide i svampen med eddikke.

Senere fik jeg jo en ny underbo, der desværre skulle vise sig at være ligeså effing emsig. Da der ved et sort uheld slap en smule vand ned til hende under voldsom badning gik hun bersærk og klagede til boligforeningen, Gud, kommunen og hvem der ellers gad høre på hende.

Hvilket blandt andet medførte at jeg fik sjofle breve fra ejerforeningen omkring dokumentation for byggeriet og andre ubehageligheder kulminerende med et kort brev fra en byggeinspektør ved kommunen der uceremoniøst meddelte at han kom for at inspicere herlighederne.

Jeg gav ham en fyldestgørende forklaring, og fulgte op med veldokumenterende fotografier, et velskrevet brev fra bygherren samt slet skjulte antydninger omkring størrelsen på min underbos sko og mentale velfærd.

Her den anden dag kom så afgørelsen på sagen.

Bedst illustreret ved populærmusikorkestret Exodus.

Endnu et mavesurt indlæg fra den bitre mand?

John Lydon of the Sex Pistols performs at Brixton Carling Academy on November 8, 2007 in London, England

Tjaeh jeg burde vel komme med kommentarer omkring valget, sikkert indlæg, garanti for galde og bitterhed.

Jeg kunne skrive om landskampen igår (Olsen Raus igen) og herunder specielt nævne Martin "Max 70 minutter" Jørgensen tøseagtige klynkeri omkring banen og Nordirernes fysik. "Jamen altså de er mere vant til regn" Åh din tøs!

Jeg kunne bitche over at jeg igen har fået influenza og ligger brak som en italiensk vinmark (nårh nej de lægger ikke deres marker brak de hæver bare braklægningsstøtten og kører videre som om intet var hændt, dårligt eksempel).

Istedet vil jeg konstatere at jeg faktisk er i perlehumør og bobler indeni som om jeg var fyldt med champagne og sommerfugle.

16. nov. 2007

En smule humor

Man siger at den jydske humor er noget af det tørreste man kan opdrive og ja det må man jo erkende, her er dog en engelsk fodboldtræner der også viser at han sagtens kan være med.

Bortset fra det så lever jeg stadig og har det vidunderligt :o)

* "You can compare us at the moment to a bit of soft porn. There is an awful lot of foreplay and not a lot going on in the box." - Rochdale manager Keith Hill after his side came up short again.

12. nov. 2007

Imorgen stemmer Morfar på SF

Okay? siger du småhæst og fumler lidt med din cigarillos, imens du spekulerer på om portvinen er iltet nok.

Yep! Det må være vejen frem faktisk har jeg tænkt mig at stemme personligt på hende her.



"Eh Hvorfor Morfar? er hun specielt klog? Er hun specielt dygtigt?" Mjaeh lidt klog og dygtig er hun ihvertfald og vi trænger til noget ungt blod i tinget.

Jeg fandt faktisk ud af at jeg skulle stemme SF ved at tage den der test hos et større dansk dagblad, i mange år har jeg stemt anderledes dog stadig det mest ekstreme højreparti jeg har stemt på er Socialdemokratiet.

"Nøh mand det er bare fordi hun ser skide godt ud Morfar! vi HAR luret dig!" pruster du anklagende imens din Abtimizer vrider dine mavemuskler halvt itu. Mjaeh måske! hvem vil du helst glo på ? Tove Færge Fergo eller Marie Fugl her??

Så Marie du får min stemme i morgen og skal vi så få væltet ham den krigsliderlige løgner af en statsmedister?

11. nov. 2007

Morfar rapporterer de sidste modetrends fra London

Da alle engelske mænd er ufatteligt dårligt klædt vil jeg skøjte let hen over dem som Anders Fjogh Rasmussen skøjter henover Irakkrigen når den kommer op i valgkampen.

Det i hunner vil læse om er jo hvad de engelske hunner iklæder sig i disse tider så onward christian soldier.

Som tidligere nævnt er de fleste englændere vertikalt udfordret på grund af fejlernæring og manglende sollys, dette gælder også deres kvinder der dog rigeligt kompenserer ved at skyde ud til siderne istedet for i højden, det er ligesom at være i Jylland alle har lige de der otte ti kilo eller mere ekstra på sidebenene.

Dette er dog langtfra en hindring når det gælder at tage stramt tøj på, da den gennemsnitlige engelske hun jo ved at hendes artsfæller er bygget ligesom hende selv og konkurrencen derfor ikke er så stor. Så stramme bluser gerne et nummer for korte så man kan se det hvide maveflæsk det er oppe i tiden.

Ellers står den på jeans, lyseblå med diminutive lommer (så man har brug for en enorm håndtaske ligesom herhjemme) forvaskede og med det der i moderne sprog hedder "low cut" hvilket er ensbetydende at det førnævnte viste stykke med hvidt flæsk bliver større.

Bagtil på buksen har det jo den fordel at man kan se hvilke trusse bæreren har på, desværre er g-strengen ikke så udbredt i London så der vandrer en del hunner rundt enten med forvaskede grå mormortrusser stikkende op over kanten på low cut jeansene, det er der dog en del der løser ved ikke at have trusser på overhovedet, hvilket man ved adskillelige lejligheder ved selvsyn mere eller mindre frivilligt fik bekræftet.

Det skal dog også nævnes at et fåtal på mirakuløs vis har andet på end det førnævnte, de går sågar i nederdele og høje hæle, det er dog cirka en ud af tretusind.

7. nov. 2007

Oh jubel! oh lykke!

Imorgen klokken fire vil Morfar stå på Spice Of Life pub, 6 Moor St, Soho London og nyde en enkelt fadøl.

Alene sammen (Spamalot joke) med 200 andre fanatiske Sex Pistols fans til forevisning af en Sex Pistols film og måske undervejs vil jeg nyde en enkelt fadøl.

Efter filmen vil vi måske nyde en enkelt fadøl.

Klokken 19 efter at have nydt en enkelt fadøl mere vil vi bevæge os mod Brixton academy for at se Sex Pistols (dem med hamsterkinderne) og måske nyde en enkelt fadøl.

Når koncerten er slut, vil vi nyde en enkelt fadøl derefter vil vi drage videre til en klub i London for at se cover bandet Sex Pistols Experience og måske nyde en enkelt fadøl.

Min billet? Den må sejle sin egen sø, jeg har købt en anden det er jo kun penge.

Så værsågod et styks kommentarboks til at være misundelige i :o)

Morfar bringer en advarsel

Politiet advarer i forbindelse med den kommende vinter mod 2 svindlere som opererer på hele sjælland.

Svindlerne udgiver sig for at være snerydningseksperter, og narrer dig til at betale 200 kr. for at få ryddet din indkørsel.Så snart du har betalt begynder de at klage over kulden, for derefter at presse på for at komme ind og varme sig.Det er næsten umuligt at slippe af med dem igen.

Rygtet siger at de også har snydt sig til seksuelle tjenester hos nogle naive mænd, noget jeg på det stærkeste kan bekræfte.Heldigvis er det lykkedes at fremskaffe et billede af svindlerne, så alle kan se hvordan de ser ud, og kan tag sine forbehold.Billedet er vedhæftet mailen og du gør bedst i at videresende det til venner og bekendte, så denne form for svindel kan blive stoppet.

Trusseindlaeg nummer 800

Jeg har lige læst en overskrift "Ritt Bjerregaard kræver fixerum" Altså helt ærligt kan hun ikke bare lukke døren til sit kontor og så fixe der?

5. nov. 2007

Tak skal i have!

Hvilken fantastisk ide det er at blokere for al trafik og dermed al post til og fra landsdelene. Det er i sandhed en plan så genialt udtænkt at Vile E. Coyote (Grimm E. Ulv) ville være stolt og fælde en lille rørstrømsk tåre. Planen har dog bare en lille hage, en lille enkelt detalje man måske har overset?

Chaufførerne må snart godt fatte at AL POLITIK ER SUSPENDERET! der kan ikke ændres noget før valget er overstået og der er dannet en ny regering.

Så hvis "John" "Lille-Åge" og "Svampen" lige vil være at sætte sig bag rattet på deres Scaniaer og få genoptaget arbejdet så jeg kan få min billet?

"Billet Morfar?" måber du imens du overvejer om din røv ser stor ud den kano der.

Ja for Specielt surt er det her da min Sex Pistols koncertbillet ikke er ankommet med posten endnu.

Morfar er ikke harm Morfar er bare skuffet.

Klaphætter!

4. nov. 2007

Korthuset braser sammen

Jeg ville aldrig nogensinde stemme på Ny Arrogance i forvejen, jeg synes ikke de har noget som helst at bidrage med, deres politik er så vagt formuleret og deres mærkesager så uklare at det hele virker som et fatamorgana i ørkenen, set i lyset af Nazi Khaders ikke-eksisterende børnefond der har støttet hans familie på Vestbredden med 6.000 kroner og ikke andre personer kan jeg umuligt være den eneste der har fået øjnene op for at manden er et blålys.

En sympatisk og intelligent mand dog stadigvæk et blålys der ikke har rent mel i posen. Alene sagen med det sorte arbejde burde have fået manden til at trække sig fra dansk politik og med denne seneste afsløring burde han tage Rikke Hvilshøj i hånden og gå af.

3. nov. 2007

J-dag nu med rask lever

Ifølge et Københavnsk internethjemmesidested ville der være nissepiger og nissemænd på Kruts Carport på Østerbro heftigt uddelende gratis julebryg og andet parafenalia. Da Q jo nok mente at dette var et hyggeligt sted drog vi afsted for at nyde en enkelt.

Her kan jeg så med det samme affærdige Kruts Carport som det store insted, hvilket blev 100% understreget da seks halvfede damer kom ind, satte sig, købte hver sin cola og derefter højlydt begyndte at diskutere hvor meget broccoli spædbørn kan tåle.

Rystet i min grundvold over at møde en coladrikkende mødregruppe på en såkaldt "bytur" måtte vi straks videre.

Vi fik et par sneøl på en cocktailbar ved Nørrebro hvilket jo var sjovt nok specielt efter vi fik erobret lænestolene i vinduet og kunne posere foran de beundrende masser, dog måtte nogen (ingen nævnt vel Q?) indse at det at være arbejdsløs åbenbart var for hård en belastning for hendes spæde system så hun gik hjem klokken halv tolv!!!

Jeg hang ud lidt længere, dog uden min wingman følte jeg mig lidt alene og drog hjemad efter en øl mere.

Fordelen er dog at jeg ikke har pernament leverskade og migræne som man ellers normalt har efter en J-dag.

2. nov. 2007

Blivende Ondskab Udryddelse


Tjaeh når man nu sådan bliver inviteret i biffen for at se Blivende Ondskab I, II og III for 100 kroner er det jo svært at sige nej. Specielt fordi Blivende Ondskab Udryddelse først har premiere den 9. Jeg havde rent faktisk set de to første i biografen og de var sådan set fede nok med nummer et som den bedste.

Nu har jeg ikke tilmeldt mig alle mulige mere eller mindre skumle reklamestunts så jeg får ikke en øre for at reklamere for filmen.

Lad mig her blot afsløre Den stinker!

Det er simpelthen spild af tid ud over at man ret ofte ser Milla Jovovich i al sin lækre nøgenhed og selv det faktum kan ikke redde filmen.

Der er simpelthen så store plothuller og kontinuitetshuller at man flår alt sit hår ud af hovedbunden undervejs.

Et eksempel: Der er ingen benzin nogen steder, ingen mad, intet vand, alle må spare på det de har. Derfor vælger man at køre rundt i en Hummer der kører 2.8 kilometer på literen... tåkrummende dårligt.

Så spar pengene og giv dem til Unicef istedet.