Hærens Operative kommando melder

At endnu en dansk soldat er faldet for Danmarks ære og frihed i Afghanistan, eller var det for at i vor egenskab af USAs skødehund at please George W. Bush og hans kamp mod islam?

HOK beskriver det som en "ulykke", det er vel næppe en ulykke når man kører over en mine, det er vel nærmere en konsekvens af en kamphandling.

Nu er vi oppe på 15 døde og hvad har det hjulpet?

Billedet er fra sidst vi var i aktiv krig mod nogen.

Barriere karriere

På min nye og forbedrede arbejdsplads blev vi her i maj måned en person mindre, en nøgleperson der havde mange og svære opgaver måtte desværre forlade os på grund af ussel mammon og trangen til at prøve noget nyt.

Her til august stopper en anden af vore specialister så, og når jeg skriver specialist så mener jeg det for der er meget få i Danmark der ved så meget om netop de ting han gik og rodede med. Han skal officielt bare holde sabbat år, reelt har han dog et andet job på hånden om et par måneder.

Så nu er dillemmaet for mig (og nej i skal ikke ringe til ”SE-MIG! SE-MIG! Klaphætterne” fra Mads og Monopolet) om jeg skal udvise loyalitet og blive i firmaet, se tiden an og se hvordan det udvikler sig uden de to sværvægtere, eller om jeg skal få fingeren ud og se at få søgt nogle andre stillinger i nogle andre firmaer.

Rent menneskeligt har jeg aldrig haft det så godt i et firma, min chef er helt fantastisk venlig og the top honcho er også et helt fantastisk menneske, udfordringerne kunne dog godt være større og lønnen? Den er langt fra til at blive rig af.

What to do? what to do? Hvad gør en klog? Og vigtigere hvad gør jeg???

Udsigten fra rendegraveren:

Flyvende svin

Ja endnu et internetweblogindlæg fra den sarkastiske kyniker, kan du skuffet konstatere imens du river din lottokupon i tusinde små stykker, endnu en gang udgydelser, hvilket jo nok betyder at der må findes et andet stoppested, måske 1001?? 1111? Det har jeg ikke besluttet endnu.

Ser i som den kloge medkyniker og internetwebloglæser Holme så rigtigt påpegede, snerper det henimod at min superhemmelige internetweblog er ved at blive opdaget af venner og kollegaer, så enten må jeg snart ud af skabet eller også forsøge at holde internetwebloggen i dølgsmål i langt højere grad end før.

Dette eksempel illustrerer pointen perfekt. Her sidste fredag hvor jeg var ude for at nyde en enkelt genstand i Rungsted Havn, havde en af mine venner/internetweblogvenner uforvarende kommet til at invitere et fruentimmer som han kender, der udelukkende kender mig igennem min internetweblog, dette sammen med det faktum at jeg havde min egen possé med kunne have ført til en katastrofal afsløring.

Så kan man spørge til hvorfor jeg holder den hemmelig?

Hvem kan svare på det?

Indlæg nummer ettusinde

Jeg oplever lidt af en krise lige for tiden, som den opmærxomme læser måske kan udlede af sidste indlæg, heldigvis er det strømmet ind med gode råd, og opmuntring fra nær og fjern.

Jeg har fået sparret lidt med en god ven og nået frem til nogle gode odds for en løsning, desværre er det ude af mine hænder og den manglende kontrol driver mig til vanvid.

Jeg sov kun fem minutter i nat og jeg fryser som en lille hest i en kølemaskine, heldigvis er jeg kommet i beskæftigelsesterapi af mine venner så jeg skal i Parken i aften for at se fodbold og i biografen i morgen for at se Kung Fu Panda.

Jeg er meget taknemmelig over de mennesker der involverer sig og i den her situation gør en kæmpeforskel for mig i disse for mig så svære tider.

Tak!

Jeg går og taenker tanker

Jeg går og tænker lidt over min internetweblog, og hvad det er jeg bruger den til, hvem er det efterhånden at jeg skriver for? og sårn.

Den er nu snart oppe på tusind indlæg af særdeles skiftende kvalitet og lødighed, de indlæg jeg er allermest glad for får som regel ingen respons, hvorimod en henkastet bemærkning om Søren Sang får over tyve kommentarer...

Så jeg spekulerer på om jeg ikke bare skal lukke den når jeg kommer op på tusinde indlæg.

Måske vil jeg lade den stå og måske vil jeg bare brage hele baduljen i skraldespanden.

Måske skriver jeg videre.

A veéd ikk!

1100 kroner for en fodboldkamp!!!

Dette var ordene fra en af mine venners elskede kone, da det ved et uheld (og ja undskyld jeg troede altså at i talte sammen om den slags ting) kom frem at han har betalt lidt over 100 engelske pund for en plads på sidelinjen række 14 lidt til venstre for midten på Wembley, til fodboldkampen imellem San Diego Chargers og New Orleans Saints.

Han burde nok lige have briefet hende om prisen istedet for at sige ingenting og lade hende leve i uvidenhed, så hun troede at den var billigere.

Sådan er det tit ikk? Ting forties, ting skjules og ting gemmes væk.

Er det ikke nemmere at have rene linjer? Lave klare aftaler? Melde ud hvad man vil?

PS Ja jeg skal da også med til kampen det bliver for sindssygt!

Han lever endnu!

Dr Stenstrop skriver om en af de dersens sigøjneriskeharmonikatrækkere der forpester vore nærbutikker med deres udgydelser, han har rent faktisk opstøvet en fra de diffuse varme lande der har talent for at få musik ud af sit instrument, hvilket jo er en diamentral modsætning til de mange personer der sanseløst maltrakterer deres stakkels instrumenter i en sådan grad at man takker sin skaber for at de stopper for at sige tak når man smider en sten i deres hat ( en sten de jo åbenbart tror er småmønt).

I den forbindelse vil jeg lige give lidt public service.

En i København særdeles kendt (og nu trind) skikkelse er Søren Sang, den tidligere trækkerdreng, stofmisbruger og alkoholiker....han er stadig i live!

Han står stadig inde ved Amagertorv og skråler "Se Venedig og dø!" og nej han har stadig ikke lært teksten, og ja hans stemme går stadig igennem som bulldozer igennem lunken smør.

Desværre er en anden kendis, BoogiePreben død (det læste jeg i DSB´s magasin "ud og ked") så et comeback fra ham er nok udelukket.

Man fatter det jo ikke vel?

Hvis du

Det er en fugl det er et fly! Nej det er rundt og kridhvidt og det bevæger sig hurtigt! det er Morfars røv!!!

Hvis du i går nat befandt dig et sted i det nordsjællandske ville du have set undertegnede løbe rundt om et sommerhus i bar røv, med en dåseøl i hånden Høj skrigende "Noise er kongen!" "Noise er kongen!" "Noise er kongen!".

Der blev spillet sandhed og konsekvens, så nogengange må man jo tage konsekvensen uanset hvor sjov den så er.

Kort efter kunne man så se Noise spæne rundt om samme sommerhus i bar røv, højt råbende at jeg er kongen, lige indtil fjolset forstuvede sin fod.

Puha det var også nogle grumme spørgsmål.

Totalt røvssygt internetweblogindlæg om LorteDONGænergy

Jeg har fornylig skiftet mit elselskab væk fra LorteDONGænergy til Switch, fordi jeg blev lokket af en reklame og kunne se at jeg ikke skulle betale abonnementsafgift.

Det gik også temmeligt smertefrit indtil jeg får endnu en ekstra regning fra LorteDONGænergy hvorpå der står at jeg stadig skal betale for mine målere og for transportafgift fordi de har monopol på strømnettet, så det eneste jeg sparer er rent faktisk kilowattprisen, der så til gengæld er mindst 30 øre billigere end LorteDONGænergy

Min første elregning fra Switch var på 39 kroner så det er jo ikke fordi de er så dyre igen.

Jeg kobler så op på det der indernedded for at betale min regning, og nej det kan jeg ikke da browseren bar fryser i betalingsbilledet, så jeg skifter til Firefox for nu at se om det kan hjælpe og vupti! Det virker!

Føler mig stadig lidt taget ved næsen over fortsat at skulle betale til LorteDONGænergy.

Kaptajn Røvsved slår til igen

Her på Byggepladsen har vi fornøjelsen af at have en sekretær, altså vores sekretær kalder sig selv ”Regnskabschef” fordi hun er den eneste der laver regnskab. På hendes Fjæsbogprofil står der ”Uden mig intet firma!”.

Så som i kan se er hun en lille bly viol, en selvudslettende type der aldrig bralrer op og hun er SLET ikke typen der taler før hun tænker.

Hun er i lykkelige omstændigheder som det hedder i vore dage når der er gået hul i præventionen, ikke fordi man kan se det da damen i forvejen vejer over 100 kilo.

Disse omstændigheder gør jo at hun i disse varme dage perspirerer en hel del, så når man bevæger sig over i toiletvognen stinker der så meget af røvsved fra hendes enorme korpus at jeg er ved at defekere.

I morgen går hun på barsel og jeg spekulerer dels på hvad der dog skal blive af vort stakkels hulgravningsfirma? Dels på om man kan få en deodorant til røven?

Morfar Spekulativ

Yay! igen!

For tiden sker der intet på byggepladsen, der er kun få og små huller der skal graves og de bliver gravet effektivt og hurtigt, så der er mere tid til at sidde på det dersens trådløse indernedded i rendegraveren og se relichunter videoer på youtube.

Faktisk er der så lidt at lave at jeg fik en reprimande fra sjakbajsen om ikke bare at sidde og stene indernedded hele tiden for så havde han nogle andre opgaver til mig.

Mm klart.....så som at vaske din bil eller hvad? :)

Igennem min højt elskede arbejdsplads er det også lykkedes mig at tiltuske mig en billet til Danmarks 3-0 nederlag imod Spanien den 20. august. Jeg har dog måttet holde dette i absolut tystnad da resten af flokken ellers også gerne ville have billetten.

Hvor bliver det stort at se Fernando Torres igen!.

Livet er fantastisk!

Sommersløvt

Hmm Det tager gonnok ikke mange sekunder at køre på arbaj for tiden, det er som om hele København er taget på ferie eller ligger og sover brandert ud efter den der festival med de der "ungdomshustyper" ude på bøhlandet.

Ellers sker der ikke det helt store i Morfarland. Jeg har fået et trusselsbrev fra de der "SKAT" om noget de kalder for "Vægtafgift" på "Det Hvide Lyn" naturligvis har jeg ikke betalt en øre til de blodsugere, jeg mener hvad vil de gøre?

Altså det er jo ikke fordi de kommer og klipper pladerne vel?

This is ground control to Major Tom

Ja dette er så mit internetweblogindlæg nummer 987.

Ikke at det gør mig til et bedre menneske end dig der netop har postet dit første internetweblogindlæg, det er bare en tør konstatering, en slags livstræt, "det er her vi er nu erklæring", som en meget gammel hvidklædt læderfarvet mand der sidder på en veranda i mexico med sin slidte sombrero og venter på.

Ja hvad venter han på?

Jeg er netop blevet færdig med at brygge kaffe, og ikke hvilken som helst kaffe, næe nej det er skam noget som Onkel Tage har haft med hjem fra sin tur til LilleBrasilien (det ligger lige under Brasilien, hvor han har nogle meget succesfulde forretninger med noget olie), de er håndplukkede og økologiske, modnet i den økologiske sol, imens min 10.000 kroners Expressomaskine koger det økologiske kildevand som min søster tog med hjem fra kilden ved vort sommerhus i Provence, sidder jeg med mit økologiske strikketøj med økologisk mohairgarn og strikker med mine økologiske træpinde, det er pinde som Poul Thomsen og Flemming Leth har lavet til mig i fællesskab, jeg er ved at strikke et lille sjal til de lange vinteraftener foran min perfekte pejs med min perfekte familie.

Jeg ville have taget nogle perfekte billeder med mit perfekte kamera, det er der dog ikke tid til da jeg også koger økologisk rabarberkompot, er ved at plysse et økologisk får og lægge sidste hånd på min PH. D i luksus samtidig.

Tuttelut fra Morfar