google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: januar 2010

30. jan. 2010

En Tsunami af lort og bræk

Dobbelt op på wahey! Din favorit rullestolsgangster svinger igen gangstativet.

Er der noget federe end at træde ud af en af de dersens nymodens flyvemaskiner, iført flipflops (klipklappere på dansk) Bermudashorts samt en tynd Liverpoolspillertrøje af nylon?

Næe siger du efter at have tænkt lidt over det imens du uforvarende er kommet til at gnide dig selv på hagen (tjek det Sherlock det GJORDE DU!).

Jow...når lufthavnen er Kastrup og vejret er en million below.

Mere følger i morgen når jeg engang står op.

Ka i holde jer munter!

Overskriften bliver uddybet i morn.

22. jan. 2010

Wahey!

Jups så er det om lidt at jeg tager afsted til de varme lande.

Først skal jeg dog på en massiv druktur der gerne skulle ende i Lufthavnen i morgen klokken meget tidligt. Både VUK og Fester Med Lille Blære har fået nøje instrukser på at følge mig derud i morgen, hvis jeg er for fuld til selv at finde derud.

Passet! råber du! Jup det taper jeg fast til maven inden jeg tager afsted, så kan jeg i det mindste komme afsted selvom jeg glemmer min kuffert.

Jeg lover at tage noget sol med hjem, hvis i lover at passe på jer selv og hinanden.

Peace out!

Morfar

20. jan. 2010

Ting jeg ikke forstår part 23.674/mange

Hvorfor de der unge mennesker fra poporkestret Rumour Said Fire insisterer på at rende rundt med det vildeste fedthår? Tjek det! Fedthår Inc.

Hvordan det kan være at de "jobtilbud" jeg får fra Jobindex altid er fra smarte fupfirmaer der vil have mig til at lave fordækte ting og sager?

Hvordan det er lykkedes mig, selv efter den vildeste nytårsaften i mange år.
at fedte rundt på min Wii Fit 42 dage i træk!

Hvor det gik galt da jeg skulle lære at sætte tegn i sætninger.

Hvad der blev af Mette Walsted Vestergaards skønhedsplet? Den hun fik opereret væk fra sin kind, har hun den i et glas med sprit på natbordet?

Hvordan det lykkedes mig at sende en ansøgning til en "videregående uddannelse" efter at have stenet rundt i alle disse år efter jeg gik ud af gymnasiet.

Hvordan det er lykkedes at arrangere en tur til sydens varme og sol med kun to dages varsel.

Hvad der driver mennesker i Haiti til at slå hinanden ihjel for en pakke med stearinlys.

Fortsæt endelig selv listen eller kom med gode svar.

18. jan. 2010

Og det er meget mærkeligt

Jeg har sårn en Curekoncert optaget af en rar japaner for 26 år siden, optagelsen har han så lagt ud inde på internettet, (lagt ud, inde fik i den?) så jeg kan nedlade den og afhøre den her små tre årtier senere og det er en god koncert, de spiller godt og tight, dog er det meget mærkeligt for publikum er så stille! De siger ikke noget, de er der bare indtil Robert Smith til sidst siger "Ill just stand here and wave for the next three minutes".

Hvorefter der kommer lidt liv i dem efter numrene.

Her har jeg så siddet og skriblet en hel masse, og lige slettet det igen, det gør jeg ellers aldrig, jeg gør det normalt at jeg gemmer det som kladde, læser det igen om et par år og sidder så og tænker, whoa...

Ved ikke om jeg skal skrive det igen, eller om det er uden relevans/irrelevant.

Konklusionen på det hele er i hvert fald at det er meget mærkeligt.

16. jan. 2010

Ode til mit køleskab

Af ham der Leopardrengen, den dansende djævel fra Amigo, er jeg blevet mærket!
Altså ikke på den måde, han har udvalgt mig til at bringe et fotografi af mit køleskab, og alle de ting if any der er på det.

Så her går vi.


Øverste venstre hjørne, en kalender! Uundværlig! faktisk gik der det meste af 14 dage før jeg opdagede at den var fra sidste år.

Nedenunder, mit kørekort til en T55 Bergepanzerkampvogn, man ved jo aldrig hvornår man får brug for netop den skill.

Ved siden af, min fødselsdagsgave fra VUK, en Tuborg Julebrygmagnet.

I spredt fægtning, Sex Pistols køleskabsmagneter indkøbt på Ebay for 8$ og NEJ de holder intet, det er lige før jeg skal have magneter til magneterne. Jeg griner stadig når jeg tænker på det.

Højre hjørne et postkort fra en rigtig god veninde.

Nedenunder et bedle af mig og to hunner, på bedlet har jeg verdens største smil på - det bedle minder mig altid om hvor smuk jeg egentlig er - og beskeden :D. Desværre er jeg kommet til at placere en køleskabsmagnet fra Barcelona hen over mig ansigt...

Næste låge venstre hjørne, sårn en bedleramme med magnet fået for mange år siden af velmenende ven, som jeg sjovt nok ikke har mere :)

Under det en arbejdsplan fra mit job på Marmeladefabrikken, den hænger der for at minde mig om hvor godt jeg har det nu.

Nedenunder igen pasbedler, et klippekort samt min frisørs visitkort.

I midten endnu en Barcelonamagnet og et klippekort.

Højre hjørne postkort fra Berlin og "Mythos Germania" udstillingen. Berlin er den fedeste by og jeg vil tilbage! hører i!


Til sidst VM-billetterne! Vi bliver fem gutter i år der skal til A-VM i ishockey i Køln og måske nyde en enkelt genstand. Det bliver for coolt!

Jup det var så mit røvssyge 14 år gamle køleskab.

15. jan. 2010

X-Faktorindlæg til Charlotte Heje Rumfrø Haase

Den snart nobelprismodtagende Rumfrø Charlotte H Haase bad på sin Fjæsbåwprofil folket om at blogge om X-faktor, så vil hun bringe det i sin publikation Feminas klumme.

Derfor sugede jeg denne chatlog fra Ofirs chatrum "mentalt handicappede, neurotiske, alkoholikeres hjælperum". Så kan folket tale og fortælle deres mening.

Det er live og ucensureret og emnet er X-faktor, en af deltagerne er netop trådt på scenen.

20:46 Cassano99: vokal ahahaah du lyder som en lille mus...
20:46 Mauritzen: hvad var han så
20:46 mottah: WTF!
20:46 Isaac: OMG
20:46 Mauritzen: NEJJJJJJJJJJJNEJJJJJJJJJJJJJNEJJJJJJJJJJJJJJ
20:46 Isaac: hvor er det uheldigt det der.
20:47 Bikerjensen: Der er McLovin´s søster
20:48 mottah: Velkommen hos AF trunte
20:48 Cassano99: hehehhhehe
20:48 Cassano99: trunte
20:48 Cassano99: ahahaaahahahahahahahhahaa
20:48 Bikerjensen: Hahahahhahahaahhaah
20:48 McLovin: av av mine ører
20:48 mottah: Biker, hun skræmmer mig
20:48 Mauritzen: HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAA
20:49 Cassano99: herre grineren ahahahahahha
20:49 Bikerjensen: Er det kun mig, eller ligner hun en hest i hovedet når hun synger?
20:49 McLovin: haha
20:49 Mauritzen: det gør hun
20:49 Cassano99: der skal ske noget nyt ahahaha men det blir ik musik
20:49 McLovin: hvorfor
20:49 Isaac: forestil jer lige hvis os herinde stillede op til en audition hos FCK som prof spiller. Ville det ikke være en ide at have trænet? Det samme med sang. De er ALT for uprofessionelle.
20:50 $$$: nøøøøøj
20:50 McLovin: LOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOL
20:50 Bikerjensen: Der sprang mit TV
20:50 Cassano99: ahahahhahahahhahhahhahha

14. jan. 2010

Jeg maaaaagter det ikk marrnd! II

Det er altid sårn lidt so and so med en IIer ikk? Der er meget få gode eksempler på gode sequels, et af dem er klart Hot Shots! Part Deux med Carlos Irwin Estévez, ellers kan jeg ikke rigtigt komme på nogen - på den anden side er antallet af film jeg kan lide under ti.

En film der virkelig burde have en toer er Fifth Element, bortset fra at Bruce Willis nu er en gammel fatboy.

Nåmmen som der skrives inde på internettet, så er de bedste internetweblogindlæg de bitre, dem hvor man som læser nærmest kan fornemme galden drive ned ad skærmen, jeg har galde har jeg, nok til alle, og jeg mener alle og jeres kæledyr selv dit lille hjemmestriksbeklædte jordegern ved navn Kalle Pimp. Jeg har mere galde end du kan ryste en pind af!

For der sker ting på byggepladsen, som "Endelig Onsdag" skriver noget om - mellemledere, altså hvad skal vi med dem?

Hvis jeg går i detaljer kan jeg godt pakke rendegraveren sammen og lede efter et nyt job, eller det gør jeg, leder altså - desværre har jeg ikke nødder til at gå ind på PDs kontor, råbe noget grimt, smække med døren, skrige af mine kollegaer, "SÅ KAN I GODT STJÆLE RESTEN AF MIT SLIK JEG ER UDE!!!" jeg er nødt til at bide tænderne sammen, takke Allah for de prøvelser hun giver mig og hang in there som man siger.

Når Sdvifter kan få et nyt job? Ja så vil jeg også have et! Jeg sværger! jeg skal nok lade være med at blogge om jer, jeg skal nok være sød, eller noget af tiden - eller i skal altså kunne tåle lidt sarkasme...

Jeg maaaaagter det ikk marrnd!

11. jan. 2010

Fordi han er et gammelt røvhul


Ak ja er røvhul uden ”d”? Jeg tror aldrig jeg glemmer det vrede brev jeg fik tilsendt af en anonym person, i brevet der stod uuu å at hun var blevet træt af mig, træt af at vente, hele tiden skændes med mig. Hmm det stod der vel ikk, Eh det var sgu da Svanseorkestret.

I brevet der stod, ”Du er sgu da et venstreorienteret røvhuld!” ja og så en hel masse andet i samme dur. Årsagen til denne svada var et læserbrev jeg havde fået bragt i en landsdækkende avis.

Ak ja det var en anden tid dengang.

Nå det jeg egentlig ville have skrevet om, har i set plakaten for Thomas Helmigs ”Tommy Tour”?

En eller anden ADchef et eller andet sted har fået opgaven ”Få Thomas Vemlig til at se ung ud igen.”.

Stillet overfor en så umulig opgave har ADéren sagt til en af sine ADere, ”lav et eller andet” denne ADer har så sagt til sin praktikant ”Vi har brug for et mirakel”. Praktikanten har så sagt til sin søn Malthe på fire, ”Gør noget!”

Malthe har så tegnet et flyvende hoved og malet det hele grønt. Dette makværk er så blevet leveret op igennem systemet og dermed blevet til den færdige plakat.

Hr. Helmig er portrætteret med en tegning, i grønt, med grankoglestrithår og solbriller, hans hoved svæver med fartstriber fremad og det ligner noget der er løgn.

Hvorfor? Fordi han er et gammelt røvhul.


7. jan. 2010

Eksklusiv Nyhed!

Yep det er lykkedes mig at opsnappe en nyhed som alle de store, Rygters Bureau, Modkraft, Fox News (aka TV2), Dr osv osv ikke har fat i endnu!

Ovenikøbet er det om en kendt person! En såkaldt Sølæb! og ikke bare en sølæb næe nej en superflot en af slagsen, for hvem kan sige sig fra at have set Harry Potter film nummer et (the eternal search for cash) og tænkt, "Mmmm hende der Emma Watson hun bliver edderbeduggeme shagadelic!" for derefter et sekund senere at tænke, whoa! hun er jo kun 14 eller sårn.

Nåmmen det handler om Emma Watson! For som man kan se her på billedet, har hun mistet 60% af sit højre ben!!!

Gad vide om hun har jokket på en landmine? Ligget i vejen for en sneplov? Anyway uanset hvad der er sket med den kære Emma tager hun det i stiv arm. Godt at se at der er nogen der formår at leve med et handikap.

Billedet er naturligvis hugget fra Photoshopdisasters


6. jan. 2010

Almindelig og ualmindelig tilsvining af mangt og meget

Min dovenskab og min muse har været i slåskamp, dovenskaben har i nogle dage haft musen i en Tombstoneposition (nok lidt svært at google, det er et wrestlermove fra gode gamle Undertaker) forskellige tanker, ting og sager har kørt Nascar 500 i mit hovede, så nu er dovenskaben arkiveret og jeg grifler løs som Moses på bjerget.

Så her i no particular order en liste over folk der skal have en dumflad med den ti kilos nytårstorsk Claus Bondam nægter at modtage.

For at blive i samme boldgade.

Ekstra Bladet for over skriften "Er du vimmer for en bimmer, "BMW præsentere M1 med 350 heste".

Ekstra Bladet for at blive ved med at tvære rundt i hvornår den stakkels pige fra Hææææænnaaang! blev slået, kvalt og voldtaget og i hvilken rækkefølge.

Den dame der TYDELIGVIS ikke har læst min ansøgning, som lige har sendt mig et standardsvar.

Den person der INSISTERER på at parkere ulovligt bag min bil, der holder yderst i Pbåsen, så jeg må lave fenderbenderfinten for at komme ud når jeg parkerer der.

TV2News for ikke at sende andet end vejrudsigter og reklamer konstant.

Facebook for at blokere for "The Suicide Machine" (En side hvor du lynhurtigt kan slette dine onlineprofiler i et hug).

Januar for at være den nye november.

Burberry for at lave et fnuggende Cashmerehalstørklæde.

osv osv osv

Til sidst Motorhead, så kan det kun blive en god dag alligevel!

3. jan. 2010

Afstemning!

Det lader til at 2010 ligesom de sidste par år var det, skal være endnu et år plaget af fejl, guestimates og højreorienteret propaganda fra en ensidet presse med flagskibet Tv2 News aka den danske version af Fox News i lommen på laveste fællesnævner og Dvask Fjolseparti.

Undersøgelser viser at 20 procent af en gruppe adspurgte mener at tidligere kulturmedister Brian Mikkelsen, Holbæks stolthed, er en uduelig klaphat.

Her må helt klart være tale om en soleklar fejl eller manipulation, mon ikke 80% mener at han er en luddoven svagpisser? Jeg vil vædde på at jeg kan finde majoritet blandt nogle adspurgte hvorvidt KulturBrian er en imbecil slapsvans eller ej.

Derfor inviteres DU kære hvæser til at stemme i min nye smukke afstemning så vi kan få en fair meningstilkendegivelse af almuen.