google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: november 2006

30. nov. 2006

Morfar småbitcher i al hyggelig selskabelighed.

Hvordan kan det være at når jeg ENDELIG har en fridag så fylder jeg den op med aftaler?

I morgen har jeg fødselsdag! :o)

Jeg skal til frisøren i morgen tidlig og jeg trænger til at blive klippet: på trods af at Prinsessen mener at det klæder mig med det halvlange hår skal jeg have kort hår igen.

Senere på dagen har jeg en aftale med min homie fra smilets By der kommer til Danmark, vi skal mødes i Frsbærssender til en kop kaffe og en kage.

Ud på eftermiddagen kommer ”Fester med Lille Blære” og ”Vandrer uden Klokke” til mad og måske skal vi sniffe til en øl eller to inden vi drager videre til et sportsarrangement der nok skal blive hygggeligt.

Så tre aftaler på en dag hvor jeg bare burde stene og modtage folkets hyldest :o)

Jeg greb mig selv i at spekulere over om Mor mon husker min fødselsdag og ringer, men på en måde ville det nok være lidt spooky da hun jo døde i år.

28. nov. 2006

Note til den generelle offentlighed II

Ud over at høre tre Cure-albums i træk kan det heller ikke anbefales at høre Martin Halls LP "Relief" for fuld skrue hvis man bare har et minimum af ”the blues”.

Eyes and Hands

As I am, changing in these filters of light
Without difference between the symbol and the force, which is symbolized
Just like you, scanning the shadows
I see you through nothing but eyes
Depending on eyes, as the sphere of wound strengthens the love
Earthbound to heaven, but trapped in the mirrors
If selfmade conditions rule perfectly blindly
So selfish bourgeois, so vulgar pretentious in your attempted martyrdom
From sacrifice to power-release, the strain keeps the balance of love
While it shines like a diamond, so dustless and unseen
Beyond tension and form
Feel it, skinless
Take it inIn whirls of love, through eyes and hands
A voice surrounds me, a touch reminds me
Equalizing every change
Again I lie down to die in your arms, surrounded by the rings in the water
Beyond dividing life into senses, in intellectual self-mutilationIn every circle knowing the centre, in every touch a signal so tender
All on the outside, all on the inside
Without distinction
From request to request, hiding in the mirrors
In these laws of pain, in the identity of the pain
Drawing the lines between love and hatred based on code and revenge
Where's your respect for love, where's your respect for life
Acting out neurotic non-appearance
Stimulating some denied desire by simulating a heart on fire
In worlds on location, in wordless betrayal
In the illusion of security
But there will be no restrictions, nor any limits
For body and spirit, when love transcends
In both sense and symbol, beyond good and evil
Beyond you and me
Cover me with your eyes

Morfar filosoferer

Der er rigtigt mange ting jeg burde gøre, ikke fede ting som at spise pandekager og se tegnefilm, men derimod røvssyge gudsjammerligt kedelige hverdagsting som at vaske op, hente vasketøj vaske mere vasketøj, lave mad købe ind og andre dagligdags ting.

I stedet finder jeg at jeg er fanget af min multimedie-PC fanget af Blogland fordi jeg ikke gad at glo igennem i går, og tiden flyver af sted, måske er det virkelig tid til at ansætte en ny stuepige?

Any takers???

25. nov. 2006

Morfar deler ud af sin uendelige visdom Part II

Alternativ Overskrift. Referat fra en dejlig fest.

Julepynt bestående af tomme øldåser hængt op i deres sekspaksstrips er vist kun kønt når man er småberuset.

Mange hunner mener ikke at man er hip når man lader sekspaksstripsen sidde på sin øldåse mens man drikker øllen, selv argumentet "Den er jo tom om tre minutter", bider ikke på dem.

Det kan sagtens lade sig gøre at lave god og velsmagende mad i et køkken på størrelse med Anders Fjoghs samvittighed (altså meget meget lille).

Der er extremt langt at gå fra det ydre Østerbro til Forum.

Det er kun bloggere der kan finde ud af at feste igennem.

Der går en mand rundt i Danmark med navnet Osiris.

Polly Jean Harvey laver god musik

Det samme gør "The Jesus and Mary Chain".

Det skaber en hel del undren blandt andre gæster når man præsenterer sig med sit internetweblognavn.

Passiv rygning kan få en til at have ondt i halsen dagen efter bare man holder sig tæt til B. Planteskæg :o)

Jeg er ikke den eneste i verden der kan lide sangen "Ring of Fire".

Ledige taxaer er ikke noget man kan finde kl fire om natten i København.

Tak for en god fest til værten og de kære kollegaer.

24. nov. 2006

Omvendt Psykologi i praktisk anvendelse

Da jeg var en bette knægt (ikke en skidt knægt for det er jeg stadig), men da jeg var en bette knægt havde min moar og jeg været en tur i noget der dengang hed Vesttyskland med det formål at købe billig tobak for at fremme mine forældres KOL (og mission accomplished må jeg nok sige).

Anyway for at turen ikke skulle være helt spildt for junior havde Momse indkøbt et kilo vingummier formet som mønter af mærket Haribo.

Vel ankommet på vort fælles domicil havde jeg bemægtiget mig bøtten med vingummi og spiste lystigt ja faktisk krammede jeg med mine små barnehænder håndfulde af vingummier i kæften, min far mente nok at det skulle stoppe, men mor sagde ”Lad ham bare få ondt i maven ved at spise dem alle sammen så kan han lære det”.

Jeg fortærede resten af bøtten med stort velbehag og havde nu et kilo vingummi indenbords og ja jeg lærte at når man har spist et kilo vingummi kan man ikke spise sin aftensmad.

Morfar fortæller om sin drøm for det fremtidige verdenssamfund.

Jeg vil ikke komme med de store svinkeærinder, jeg har haft en drøm ja faktisk en vision om man vil, det er måske en utopisk drøm på størrelse med at George W. Bush indrømmer at Irakkrigen var en fejl, men det gør ikke min vision mindre relevant.

Her kommer essensen af min vision, så hold godt fast i dine ørevarmere Bedstemor for nu går det løs.

Det første skridt på vejen til et ideelt samfund må være at jeg kan bevæge mig fra Kongens Nytorv til fods via ”Strøget” (således opkaldt fordi man strøg hestevognstrafikken ved at lave gaderne til gågader) til Rådhuspladsen i København UDEN AT BLIVE STOPPET AF EN ELLER ANDEN UDSENDING FRA EN NØDHJÆLPSORGANISATION!!!

Det mine damer og herren er det første skridt til det ideelle samfund.

PS pas på Nazierne er ude igen se bare dette billede

23. nov. 2006

Morfar beder om hjælp.


Kære Blogland

Som den trofaste internetwebloglæser ved har jeg en mindre affektion for popgruppen Sex Pistols.

Fornylig har rare mennesker/musikpirater valgt at udgive en LP i gennemsigtig vinyl med titlen ”Anarchy in Denmark” Til overflod har de valgt at vedlægge to postkort. LPén er optaget på Roskilde Festival i juni 96.

Dette oplag skulle være yderst begrænset måske 300 styks, jeg har prøvet en del af mine sædvanlige kilder, men det har hidtil været umuligt at opspore denne udgivelse, så nu spørger jeg jer.

Hvor kan jeg erhverve mig et eksemplar?

For at opsummere ved du hvor jeg kan købe LPén Anarchy in Denmark Katalog Nr It's Rotten IRR 02

Trackliste. Side One. Bodies / Lazy Sod
Side Two. New York / No Feelings / Did You No Wrong

Skulle du besidde relevant information eller ligger du inde med andet Sex Pistols du mener jeg bør eje så skriv straks til min elektronisk postadresse.

Vh Morfar

21. nov. 2006

Morfar i chok

Man ved at en mand er alvorlig syg når man ringer til ham og spørger og man ikke skal crashe hans sofa med en 6-styks hof og et brev popcorn under armen til aftenens Svampeliga-opgør og manden så siger. ”Aj men Morfar jeg har altså 40 siders erhversøkonomi jeg skal have læst til i morgen.”

Det er jo slet ikke til at have folk!

Så vil jeg da bare se kampen på min sofa mens jeg trøsterspiser småkager og sipper julete i stedet.

Øl og popcorn er alligevel også usundt :o).

20. nov. 2006

Som en rhinstenskodriver eller en hvid tornado

Hele huset duftede af "et multinationalt firmas førende rengøringsmærke" da jeg kom hjem idag.

Det skyldes nok at jeg pudsede vinduer i weekenden og det er BARE blevet flot!

I min uendeligt grænseløse dovenskab har jeg ladet kludene hænge og tørre inden de ryger til vask. Så her dufter af hvid tornado på den fede måde.

Jeg vil gerne takke min mere eller mindre frivillige hjælper tusinde gange for hjælpen.

Morfar i en dunst af ****

Morfar rydder op – Dræber hjemløs

Her forleden dag jeg var helt løbet tør for kolde kontanter (nårh nej det er sgu da MCEinar).

Om igen, Her forleden dag da jeg var på vej hjem fra min heltemodige tjans som lønsslave i sultens slavehær og netop havde indsat mig selv og min Isnob i et offentlig transportmiddel, bemærker jeg at der ligger noget ved siden af mig på sædet.

Det viser sig at være en pakke med cigaretter, 10 stks for at være nøjagtig. Ti stykker Prince 100 i hardbox (som vi lærte at sige på tanken tilbage fra dengang vi var mindre). Min første tanke var ”Hvem kender jeg der ryger?” Den liste er ufattelig kort og jeg er ikke sikker på at de gad arve en halv pakke smøger fundet i den offentlige transport.

Men problemet løste sig selv, for der hvor jeg skulle af stod der en hjemløs mand og solgte ”Hus Forbi” Jeg synes det er sjovt at se HVOR mange steder folk kan kigge hen når en hjemløs ønsker dem en god dag selv om de ikke købte hans avis. Jeg kunne se på manden af han frøs og at hans næse løb, jeg gik hen til ham og gav ham de ti cancerpinde. Hans øjne lyste op af ægte glæde og han fremstammede ”Tusind tak!”. Jeg følte mig glad og tilfreds ved tanken om at jeg havde glædet et andet menneske.

MEN!!!

Her er det jo at det slår mig hvor grusom jeg har været, for jeg har jo afkortet den stakkels hjemløse mands liv med 30 minutter!!! 3 minutter per ligkistesøm x ti stks = 30 minutter af hans dyrebare liv flået ud af hans konto med levetid!

17. nov. 2006

Morfar bringer årets måske bedste nyhed!












Alle der nogensinde har været på indernedded mere end fem minutter har vel hørt om kaninen Toby som skal dø i en gryde, medmindre hans ejer får 1.000.000$.

Det skabte en del debat for og imod.
Den smarte kaninejer/kanindræber fik oprettet en butik hvor han solgte merchandise i alle former og afskygninger så man kunne "redde Toby" fra gryden, tshirts lightere krus osv osv.

Folk var kommet op og havde doneret rigtig mange penge, og det originale krav på 50.000$ røg i vejret i takt med at siden blev populær... Det så sort ud for lille Toby.

Men her kommer den gode nyhed!

Toby Has Finally Been Saved!!!!!

News Flash - In an unexpected twist with the story of Toby, the rabbit that was going to be cooked and eaten if the owners did not get enough donations to stop it from happening, Bored.com has taken over the SaveToby.com website and saved Toby from certain death. The owner of Bored.com heard about Toby on the NBC Nightly News and read about the controversy in the many newspapers and magazines savetoby.com was featured in over the past year, and decided to put an end to this atrocity. Terms of the deal are undisclosed, but Toby has been quoted as saying he is very happy with the arrangement. Other than the joy of saving a cute and loving animal from a cruel demise, Bored.com gets nothing out of this, so please show your support by visiting some of their websites:

Det er sgu da glad!

Meme fra http://www.Runkedor.blogspot.com

Meme fra Runedoren

1: Hvad står øverst på din ønskeliste til jul? Det har jeg sgu ikke tænkt over.

2: Hvem er din favoritperson i Matador? Katrine Larsen Grisehandlerens kone, sådan skulle alle kvinder være! :o).

3: Nævn et blæret fremmedord? emancipatorisk

4: Hvad var din senest købte cd? Jeg køber ikke cdér, men den sidste LP jeg købte var Sex Pistols: Randys Rodeo i blå Vinyl.

5: Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006 - 2 dage

Jeg tagger Buster, Overgangspaven, Fflippa, og Kontrolfreak.

16. nov. 2006

Nothing....

Det er Keeedeligt at være syg.

Man siger at intelligente mennesker keder sig aldrig.

Well jeg må være dum som en dør.

15. nov. 2006

Morfar får en dame til at skrige og ikke på den fede måde

Jeg fik en dame til at skrige i dag.

Inden folk begynder at få mærkelige asociationer til sex eller forstiller sig mig rendende rundt i Trenchcoat og blotte mig i den lokale park, kan jeg berolige med at det var fordi hun var dybt underlig.

Jeg var kravlet (hekseskud/hold i ryggen remember??) over i den lokale fødevarepusher for at indhente de for min overlevelse fornødne fødevarer. Jeg havde iført mig min isnob da butikken har indført extremt høje reklamespots fyret af fra fladskærme og dem gider jeg simpelthen ikke høre på.

Jeg havde godt lagt mærke til at der tussede en ældre dame rundt med en dronning Ingrid-rally model (Rollator) i butikken. Men jeg hæftede mig ikke specielt ved den gamle krage – altså ikke før hun stod og skreg mig ind i hovedet ”HAR I IKKE NOGLE DAIM HER I BUTIKKEN!!!”.

Jeg fik naturligvis et chok, men fik fremstammet, ”eh prøv oppe ved kasserne?”

Så ud over at jeg ligner en flyttemand ligner jeg nu også en ansat i en butik???

Verden er af lave!

14. nov. 2006

Livet døden og skæbnen og andet fis.

Lige en lille opdate.

I dag kom der et brev fra en handelsskole om at det kursus jeg var blevet tilmeldt nu er aflyst, så i stedet for at sidde og bælle kaffe på et IT-kusus i indre by, skal jeg tilbage på kontoret og slave i stedet

Min ryg er takket være 25 minutters Shiatsumassage i jacuzzien i bedring, i modsætning til Ulla som efter eget udsagn er døende, så hvis der er nogen der vil være med på en bårebuket eller en krans så smid lige en mail.

Så nu er jeg atter rask nok til at arbejde så sygdommen tog kun lige mine to fridage. Nogengange så pisser skæbnen en lige op i fjæset med 180 kmt.

Nej jeg har stadig ikke fundet den nøgle…

Pain is all in the mind


Dagen i dag er gået med at have ondt i ryggen, det er dog langsomt blevet bedre og det passer perfekt med at det startede i går på min første fridag og så fortsætter i dag min anden fridag til i morgen tidlig hvor jeg skal på kontoret igen.

H.M.Ulla er også syg/døende og hun ønskes hermed god bedring!


Så har jeg holdt et par byggemøder med mine håndværkere, men jeg har jo karantæne fra at skrive om mit badeværelse :o).

Jeg går stadig og leder efter nøglen til min sparegris, der er som sunket i jorden. Jeg har prøvet at fortælle mig selv at jeg skal prøve at drømme frem hvor den er, men det vil ikke lykkes. Jeg drømte noget andet i stedet en dejlig drøm og det var noget af et antiklimaks at vågne op bare for at konstatere at det havde været en drøm og ikke virkelighed.

Hvis i vil have mig undskyldt så vil jeg drage ind foran min tvmodtager for at se om lidt hjernedødt TV kan kurere resten af mine rygsmerter.

13. nov. 2006

Morfar som HausfrauBlogger

Ja man skulle tro at det var løgn, men den er god nok.

NU skal jeg jo lige se om jeg overlever det hold jeg fik i ryggen i morges under forsøg på at gøre rent, moralen må være at man ikke skal gøre rent, det gør ondt, jeg overvejer at hyre en husjælp igen.

Tilbage til Hausfrau eller nu er det jo ikke mig der er hausfrau, jeg har brug for hjælp fra en med Hausfrau-kvaliteter.

Jeg står nemlig og mangler en virkelig god opskrift på Chili con carne, ikke nødvendigvis stærk og slet slet ikke med det der discount-pulver man kan købe i diverse fødevarepushere. Bare en god nem chili jeg lige kan whippe sammen på kort tid.

Så frem af busken alle i kloge kogekoner. Host op med jeres bedste Chiliopskrift. Please

12. nov. 2006

Morfar finder ordene - taler om matador

Ja matador er tilbage, jeg snakker ikke om TV-serien fra 70érne men om spillet.

Det har fået en større ansigtsløftning, samme størrelse som Jarl Friis Mikkelsen/Wacko Jacko, med andre ord kæmpe/monumental! Nu hedder det Monopoly i stedet. Pengene er væk og er erstattet af et elektronisk kort man skal køre igennem bankens terminal, så nu er det slut med at rage penge til sig når man er bank.

De gode gamle biler er væk, nu styrer man en rulleskøjte, en burger og fire andre figurer i stedet for de gode gamle biler en detalje jeg ikke bryder mig om.

Priserne har også fået et pep, ”Modtag 2M for at passere start” rederierne er væk så vidt jeg kunne se, i stedet kan man køre med metro.

Efter en samtale med Prinsessen hvorunder hun afslørede at hun altid fik røv i matador på et kvarter blev det besluttet at jeg ikke gider købe det nye spil til den ansigtsløftede pris på 399 kr.

Words dont come easy...

Jeg havde egentlig en fire fem ting jeg ville blogge om, men det er som om at ordene ikke vil ud. Som om de ligger lige på kanten af min bevisthed og hver gang jeg forsøger at gribe fat i dem blæser de væk som sæbebobler i en sagte brise.

11. nov. 2006

Morfar viser Brian hvor skabet skal stå

Ja altså ikke vores retarderede kulturmedister, men en anden Brian.

I går var jeg ude at køre på Elvira min scooter, træt og udmattet efter en hård dag på kontoret som en del af sultens slavehær på fabrikken osv osv. På et tidspunkt skal jeg til venstre. I det her kryds er der to venstresvingsbaner og til højre for mig holder en grøn Mazda 323 der mere lyder som en indy-car end en grøn mazda 323.

Den stolte unge ejer af den grønne mazda gasser op vrooomm vroooom vroooomm! (far betaler nok benzinen). Der bliver grønt for os og jeg fyrer Elvira af for fuld skrue (ja jeg er også barnlig) og miraklet sker, jeg trækker fra den fine grønne mazda og når først over, så jeg slipper gassen da jeg jo nu kører 70-80 kmt (på de punkterede dæk der er fyldt op med punkteringsskum hvorpå det maks anbefales at man kører 50 kmt.)

Den grønne mazda kommer op på siden af mig overhaler mig indenom og klamper bremserne! Her ved jeg jo af erfaring at Elvira ikke magter det der bremseri på en femkrone (slidte bremser dårlige dæk) så jeg manøvrerer indenom fjolset i mazdaen og blæser op for gassen og farer over for taxagrønt på den pæne side af 85 mens han sidder i sin fine bil og er til grin.

Faktisk er jeg jo også til grin når jeg indlader mig på den slags, men sig det ikke til nogen.

10. nov. 2006

Morfar i intergalaktisk sokkedrama!

! Jeg havde netop aggressivt krammet et stykke hvidt sengetøj ind i vaskemaskinen, da en nagende mistanke bredte sig, ”mon ikke jeg lige burde tjekke for sorte sokker?”.

Ganske rigtigt der lå en og forsøgte at gemme sig inde i dynebetrækket og det er IKKE min sok!

NU endelig! formåede jeg med voldsom snilde at indfange den satan! Beviset er lige her! Jeg har ofte rablet om tilstedeværelsen af sorte venstrefodssokker der lever i et multidimensionelt parallelunivers kun med det ene formål at dukke op i din vaskemaskine med samme pålidelighed som at Dansk Fjolseparti kvajer sig hvert år i valgkampen.

Her er det endelig bevis! nu skal vi bare have afhørt den så vi kan fange lederen.

Altså enten existerer de eller også er jeg skyldig i soknapning og hvis det er tilfældet vil jeg gerne undskylde overfor kæresten, du får den på fredag skat! (altså sokken høhø).

9. nov. 2006

Morfars alter ego Platman udtaler

hvorfor er katte så grimme? svar: fordi de er misfarvede

Julemanden i storcentret

Julemanden til Lille Per i storcentret:
- "Hvad ønsker du dig så til jul, min lille ven?"
- "Sig mig, checker du aldrig e-mail eller hvad?"

Lotto

Lotto er en slags skat for den del af befolkningen, der er dårligst til matematik.



Grunden til at jeg har spist plaster i årevis er at jeg har mavesår.

8. nov. 2006

Morfar med sidste nyt fra Bagdad

Det forlyder at Saddam Hussein skal holde ferie i Løkken i år.

The best laid plans of mice and men

Tyvstjålet fra Eddie Izzard vil jeg så bræge op om at mus ikke lægger planer så vidt jeg ved, og hvis de endelig gjorde er de åbenbart ikke så gode alligevel når deres bedste planer ryger i vasken.

Så hvis du får en plan af en mus skal den kun være god og ikke den bedste :).

Pointen! kom nu til pointen Morfar råber du mens du hiver i mit læderlapbeklædte fløjlsærme


Idag havde jeg lagt en så snedig plan at du kunne stikke en hale på den og kalde den en væsel (Blackadder).

Jeg ville afspadsere klokken 15 få vasket noget kluns og få aftalt det sidste med mureren, så alt var hunky dory, et smut forbi Frsbærsender for at indkøbe gave til Prinsessen skulle der også have været tid til.

Altsammen lige indtil en af mine millioner af chefer orienterede mig om at han havde indkaldt til et møde kl 15.30. Så alle mine smukke visioner og planer sank i grus.

15.30 oprandt og det var en anden chef der holdt mødet fordi den første chef var gået hjem med "Barn Syg".

Sheesh!

7. nov. 2006

Morfar bræger om valget

Ja det er vores allesammens onkel Bush.

Nu skal man jo ikke ønske noget skidt for andre, men jeg håber virkelig at Miserable failure og hans kumpaner taber valget så vi igen kan få lidt mere fred og stabilitet i verden.

Er det for meget at forlange???

Kom nu ... answer me I want the truth...

6. nov. 2006

Dead on Arrival

Jeg tror nok at jeg var årsag til forargelse her i søndags.

Lad mig forklare inden du hiver hampereb, tjære og fjer frem.

Jeg har jo erhvervet mig en Isnob af nyeste generation altså en af dem der kan vise film på displayet.

Aggressivt nedhentet et gratis program fra indernedded der hedder videora Ipod converter jeg har(ok shut up Yoda), der kan konvertere AVI og MPG filer til det format som en Isnob kan læse nemlig Mp4 .

Jeg havde så konverteret filmen D.O.A af Lech Kowalski
DOA
I den film er der en scene der viser hvordan folk går amok til musikken og der er blandt andet en rar dame der flår sin kjole i stykker og roder sig selv i skridtet, og det er jo NATURLIGVIS den scene der farer henover skærmen i det min sidedame med den hjemmestrikkede sweater og Information under armen smugkigger over for at se hvad jeg ser....

Aargg....

Morfar sniger den

I aften skal jeg i biffen, desværre ikke med den udkårne (kkrrftt she is the chosen one).

Der er testscreening (det man i gamle dage kaldte en forevisning) af en ny action komedie fremstillet af dem der også lavede Blinkende Lygter, i Kina spiser de hunde og andre film af den slags.

Jeg skal nok komme med et fuldt referat af den, hvis nogen skulle ønske det.

Jeg går mest med for min vens skyld for jeg er ikke den store bif-gænger, den sidste film jeg så var "the devil wears Prada" og den var røvssyg altså virkelig kedelig :o).

Mon de bliver sure hvis jeg tager min hovedpude med???

Morfar filmkritiker/snob

5. nov. 2006

Morfar til fodbold

Slaget om København

Desværre for alle jer jyder der hader københavnere er det på fodboldbanen det slag udkæmpes.

Jeg vil være på plads fadbamse i hånd for at se dramaet, opgøret, dansen om guldkalven.

Du kan kende mig på at der står Carlsberg på min trøje :o).

Godt jeg har min dejlige Ipod når jeg skal hjem igen, så jeg kan svæve bort fra "sardin i en dåse"-følelsen, for det er når 14.500 mennesker finder ud af at de allesammen gerne vil med den samme linje 15 til Østerport Station at det rigtige slag står.

Det er survival of the fittest og det er bare om at smutte ind ad bagdøren (nej ikke en reference til sex) når den gule satan holder stille for ellers kommer man aldrig med, gamle damer og rollatorer ryger til alle sider når man skal med bussen efter sådan en kamp.

4. nov. 2006

Rygterne om min død er stærkt overdrevne

Man kan vist roligt sige at i går var et perfekt eksempel på den gamle sandhed.

DON´T DRINK AND DIAL!
Jeg vil ikke gå ind på de nærmere detaljer, men bare konstatere at nogle folk burde tage hjernen med i byen og lade mobilen blive hjemme.
Jeg har jo tidligere bræget op om de gyldne mobilregler
Lær dem nu!

1. nov. 2006

Tsk tsk tsk

Som det hedengangne Death metal band Disaster så smukt sang.

"I+ll always remember the first of november"

En eller anden person her i landet med fødselsdag i dag har været meget meget slem.

Der er SNE udenfor mit vindue!!

SNE!!!....og ikke engang af den slags Jokkeren og andre junkier inhalerer i næsen.

På en måde er det da meget fedt, men...sne??

Morfar din dejlige snemand