
Morfar på date: Med katastrofale konsekvenser
Kom her børnlille lad jer underholde af en sand historie fra det virkelige liv, kom bare nærmere find jer en plads foran gyngestolen.
Sid stille Sussi Ku!, sådan så er der vist ro. Nu sker det jo langfra hver dag at Morfar går på date, faktisk kan man sige det sker aldrig. Men selv en død høne kan vel finde et guldkorn, nogen gange tager tilfældighederne eller skæbnen over og tingene sker bare.
Der var tivoli i byen, ikke et af de der store faste installationer med høje tårne og dovne fadbamser til overpris, nej vi snakker om et omrejsende tivoli, et af den slags hvor ringene er mindre end flaskerne på ringkastet, hvor lykkehjulet kan stoppes med en fodpedal og radiobilerne sidst blev efterset for 20 år siden af en halvfuld inspektør der havde fået stukket næven fuld af sorte penge.
Og Morfar havde en date. Jeg havde mødt hende ved poolen på hotellet, for jeg var på ferie, i noget der dengang hed Italien. Vi havde aftalt at hun skulle hente mig kl.18.30 skarpt og så skulle vi ned og hustles i tivoliet.
Klokken slæbte sig henimod 18.30 og mængden af påsprøjtet Kourous steg ligefrem proportionalt med min nervøsitet, som efterhånden bege to nåede kvalmende højder. Klokken blev 19... 19.30 .. og 20... min fine nye lambswool trøje var efterhånden sort af sved under armene og efter en hurtig udskiftning og en påsprøjtning mere af Kouros drog jeg ned til tivoliet, det kunne jo være vi havde misforstået hinanden at hun troede vi skulle mødes der kl 18.30 og i så fald ville hun nok være riiimelig pissed off nu. Så jeg småløb alt hvad jeg kunne ned til tivolipladsen, men ingen pige. Hun var der bare ikke.
Deprimeret ville jeg køre en tur i radiobilerne for mine sidste lire, men hvem stod der i køen, hånd i hånd med en dreng? Det gjorde hun! og DER! lige DER! i DET sekund blev mit dengang 14årige hjerte for første gang kvast som en julepyntsglaskugle der netop er blevet kørt over af en damptromle.
Morfar, siden dengang med et forkvaklet forhold til tøser