google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: oktober 2013

21. okt. 2013

Det er ikke dig, det er mig

Man vokser og lærer hele livet, var det Kierkegaard der sagde " livet forståes baglæns men leves forlæns"? eller var det Benjamin Button?

Anyway, Burberry din gamle skøge, jeg slår op! I "mit" hemmelige Burberry outlet i Hackney, hvor ingen normalt tør komme, eller har lyst til at komme, er der dukket to outlets mere op. Det betyder horder af nyrige kinesere alle vegne, samt en fordobling af priserne. Ting der før kostede 9-12 pund koster i dag 21 til 25 pund, altså tæt på normal retailpriser. Det er sgu ikke værd at risikere liv og lemmer ved at tage til Hackney for at spare 15% på Burberrykluns!

Tilfældig faldt jeg over Primark i stedet, det er en slags Daells Varehus, kun med tøj. Jeg kan nævne fem par sokker for 2 pund. Tre boksershorts for 5 pund og så videre. Alt er svinebilligt, men tilgengæld er køerne ligeså lange som Lars Løkkes bilag. Det tager op til 40 minutter at få lov til at betale.

Den sidste nye mode i London til jer hunner? Stramme halvgennemsigtige yogapants, gerne med en hvidstribet mormortrusse indenunder, så den kan ses igennem buksen. Varianter med g-strenge såes også. Kasketter med "Boy" påskrevet, samt korte jakker var også in. (Garanteret så man bedre kan se den moderigtige yogabuks.

Det var alt fra London denne gang.

14. okt. 2013

Anarchy in the UK

Til  London det går.

Bliver rart at komme tilbage til en fantastisk by igen.

Jeg føler mig så kosmopolitisk, når jeg er ude at rejse.

Men det bliver nu også dejligt at komme hjem igen.

7. okt. 2013

En mand og hans harmonika

Forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, kom jeg forbi den lokale fødevarepusher. Klokken var tidligt om formidagen, så den lokale (ha!) harmonikavoldtægtsmand var ikke mødt ind endnu. Videre skulle jeg ind imod byen, hvor jeg fik forrettet mit ærinde og begav mig hjemad.

På vejen hjemad så jeg en stor lidt ældre mercedes stoppe op på sidevejen der leder hen til min lokale Irma. Ud af bilen steg den lokale (ha!) harmonikamishandler! Han trængte om bag automobilet og fremdrog sin elskede og misstemte harmonika, samt en mælkekasse til at sidde på. Han kiggede i sidespejlet og uglede sit hår lidt, inden han hankede op i det gentagne gange voldtagne instrument for at sætte sig foran Irmaen.

Så den lokale harmonikasigøjner kommer simpelthen anstigende i en mercedes!

Næste gang han messer "go weekend go weekend" imens han prygler sin harmonika, vil jeg række ham en flaske autoshampo, så han i det mindste kan få vasket sin bil.

1. okt. 2013

Sådan afviser du en telefonsælger for altid

Det er ganske simpelt, som den kære Uffe, så rigtigt skrev. Når telefonen kimer og det er ukendt nummer, så slip ikke grydeskeen, men bliv ved med at røre rundt i gryden imens du roligt hører sælgeren præsentere sig.

Så siger du: DET BRUGER VI IKKE.

Høn siger: ehh hvad?

Du: DET BRUGER VI IKKE!

Her kan du så roligt lægge røret på (som det jo stadig hedder) for du har jo sagt at det bruger du ikke, uanset HVAD de vil sælge dig.