Nu skal det være forbudt at købe kunstgødning, ”fordi det jo kan bruges til terror”.
Da jeg gik i skole (tilbage i stenalderen Grauballemanden var min dansklærer) var der en af mine klassekammerater der havde ”the black book of terror” Eller ”the anarchists cookbook” som den også hedder i hardcopy. (Det man dengang kaldte bogform).
Det var jo en udsøgt fornøjelse at læse om hvordan man kan lave en bazooka (panzerschreck for jer nostalgikere) ud af et nedløbsrør og andre smådele.
Derfor må jeg omgående forlange at alle nedløbsrør bliver pillet ned! Det skal forbydes at handle med nedløbsrør og dørhåndtag (oops kom til at afsløre en del mere af designet).
Jeg helmer ikke før det er lykkedes os at få forbudt brugen og salg af nedløbsrør!!!
Morfar lidt træt af pis.
4 kommentarer:
Der er håb for dig, morfar - Jeg gik i klasse med Egtvedpigen ;)
og har desuden optil flere dørhåndtag liggende... kan det blive kriminelt, tror du?
Og nu vi er igang, hvad så med at lukke alle de terrordepoter, der også kaldes tankstationer?
Og alle landets metalværksteder skal også lukkes, man kan jo bruge metalspånerne til terror.
Og sidst men ikke mindst, skal alt service der er solgt gennem de sidste 537 år kaldes tilbage, og erstattes af gummiknive og gafler.
Mobiltelefonen er også den største fejltagelse i nyere tid, den har vist sig effektiv til at fjerndetonere bomber, så samtlige mobilmaster skal også pilles ned.
Måske vi bare skulle flytte ud i skovene igen, og bo i jordhuler, eller er det også for farligt?
Daniel - også lidt træt af pis.
Lupo yep! grav dem ned!!!
Daniel ja god ide!
:o)
Glem ikke søm og skruer hos isenkræmmerne - de er gode som fragmenter i terrorbomber. Må straks fjernes fra markedet (så sparer vi også gør-det-selv-folkets andel af sygesikringen). Kemiundervisning i skolerne må nok også stoppes og store dele af fysikundervisningen skal bortcensureres - Archimedes lov (den med "når et legeme nedsænkes i vand, ringer telefonen") kan jo f. eks. bruges til at trimme en mine, så den flyder lige under havoverfladen. Ved nærmere eftertanke kan næsten al viden misbruges, så drop al undervisning for alle andre end en udvalgt pålidelig elite, som så generøst og uselvisk kan varetage vores interesser - vi kan jo kalde dem "adelen" eller "præsteskabet".
Hmmm, det virker bekendt - mon nogen har fået den idé før mig?
P.S.: For folk der gerne vil beskytte deres privatliv mod myndighedernes snagen, har jeg tidligere begået en vejledning i pgp-kryptering: Kryptér din e-mail.
Send en kommentar