Det er aldrig det hele man ser

Det er aldrig det hele man ser vel?

Ved at se på de to bedler jeg har bragt de sidste par dage i desperat overspringshandling over at jeg intet havde på tapetet, kan man konstatere at der altid er mere i billedet, noget man ikke ser, måske er det ikke nødvendigt at se det, men det er der.

Nogen gange kan man ikke engang selv se det, selv om man godt ved det, eller jeg skriver man og mener "jeg" - for jeg er nødt til at træde tilbage og se det fulde og nuancerede billede, jeg tror konklusionen er givet på forhånd, at dette bare er dansen om den varme grød.

Jeg ved jo nok godt hvad der er i vejen, det er min arbejdsplads, der er gået fra at være himlen på jord til et sted fuld af overvågning, paranoia, alles kamp imod alle, survival of the fittest og et sted jeg får ondt i maven over at skulle hen hver eneste dag.

På fredag går jeg på ferie, så vil jeg rejse langt langt bort og se om jeg kan finde styrken til at fortsætte indtil jeg A finder et andet job. B starter på den uddannelse jeg forhåbentlig kommer ind på. C bryder sammen.