13. sep. 2006

Morfar i banken, en dejlig oplevelse

Jeg rejste i dag ned til den lokale bank, der var en kasse åben, med en 20 årig bankelev der så ud som om at han godt kunne have ramt sin seng et par timer tidligere uden at det havde gjort noget.

Jeg stiller mig op i køen bag en ildelugtende pensionist og prøver desperat at trække vejret gennem munden som jeg lærte til dykkertræning dengang i Frømandskorpset.

Det bliver min tur og jeg siger friskt og venligt smilende (jævnfør tidligere post). ” Hej jeg skal hæve 5.000 i tusindkronesedler”.

Han kigger på mig som om jeg lige havde kaldt hans mor en luder, og siger så. ” Kan du ikke bare hæve dem i automaten?”

Nej tak, jeg foretrækker at få dem i tusindkronesedler”.

”Ja så går der lige et øjeblik, vi har ikke så store beløb i kontanter”.

Eh?? I havde et overskud på 9.000.000,000.00 kroner sidste år efter skat og i har ikke skaldede 5.000 liggende? Slip banden og kom ind i kampen!.

Til sidst fik jeg så mine penge og den unge mand kunne igen koncentrere sig om sine tømmermænd.

13 kommentarer:

Ruprect sagde ...

Ja bankpersonale har udviklet sig til en underrace af nazistiske censorer.

Her er forresten noget du kan bruge dine 5x1000 på:

Lir til Svin

Mollerikken sagde ...

Det er også fantastisk at købe f.eks. 40 frimærker på posthuset. Det har de ikke sådan lige. Der skal de hente og bringe og registrere. No no no - men bamser og bøger og larmende (dårligt)humør-kort kan man få i læssevis, men frimærker. Næh... Ikke på et posthus.

Uden Relevans sagde ...

nah its just the vinyl Ruprect og tak for sidst!

Mollerik, ja du må væer sindssyg! frimærker på et posthus haha!

Lizelotte sagde ...

Nu vil jeg lige være lidt kedelig. Men der er en grund til, at det er blevet sværere at hente større mængder kontanter i banken uden forudgående aftale.

Nemlig den at der er uhyggeligt mange bankansatte der har prøvet at få stukket skydejern/knive/ trusler mv ind i ansigtet på deres arbejde.

Det invaliderer faktisk folk når det sker tilstrækkeligt mange gange.

Derfor: færre kontanter tilgængelige i din bank, og mindre incitament til at møde op der med styrthjelm og gokkejern.

Uden Relevans sagde ...

Ja det er fandeme blevet svært at hæve med det oversavede dankort efterhånden.

:O)

Lizelotte sagde ...

...jeg er nok lidt miljøskadet efter mange år med fagpolitik - i Finansforbundet, som er bankfolkenes fagforening... har mødt nogen som virkelig har fået smadret deres liv af en eller anden narko-nar som lige sku' ha' nogen lette kroner.

..og moffe, Dankortet virker bedst hvis du IKKE saver i det ;-)

Mollerikken sagde ...

Arh Lizelotte. Han skulle hæve 5.000,00 danske kroner. At have det "på lager" frister sgu' ingen til at lave bank-røveri. Den holder ingen steder, den der.

Men morfar... Det er faktisk ret morfar-agtigt at gå i banken og hæve penge. I dag hedder det altså netbank. Har du også et checkhæfte?

Uden Relevans sagde ...

Mollerikken... KnyT!

:o)

Uden Relevans sagde ...

Livsnyder: Det oversavede dankort er slang for et oversavet jagtgevær :o).

Lizelotte sagde ...

mollerik - you'd be surprised!!

moffe - det havde jeg regnet ud...

Daniel sagde ...

Men når nu Morfar, og jeg selv for den sags skyld, ikke var klar over, at banken ikke engang ligger inde med så små kontantbeløb, hvor i alverden skulle narkomanen med det oversavede så vide det fra?

Hvis ikke man skilter med at man ikke ligger inde med kontantbeløb, går ideen så ikke lidt af det?

Og på den anden side, så går ham narkomanen jo nok bare over og stikker den oversavede op i fjæset på kassedamen i Netto, på den anden side af vejen.

Måske skulle vi bare afskaffe penge... :o)

Daniel sagde ...

Nu jeg tænker over det, så var det da faktisk en glimrende ide, jeg der fik, med at afskaffe penge, den er hermed indført. Pengene kan afleveres her hos mig, eller de kan indsættes på min konto :o)

Det er sgu da smart, så er vi fri for alle de røverier, det må i da kunne se, så kom nu igang :o)

Uden Relevans sagde ...

Sheesh Daniel...

Send en kommentar