Parfiction # mange :: Eller Kys mig fjols!

Forestil dig Kongens Nyhavn "built in 1664 by Swedish prisonårs åf war" som tourguiderne med de sjove solskygger bræger ud på deres bedste gymnasieengelsk.

Forestil dig 25 grader og sol, tidligt i maj, der sidder en mand og en kvinde i solen, modsat der hvor flaskesamlerne huserer og alle de smarte sidder og bajererer den på cafeerne og de knap så smarte sidder på kajkanten og flaskebajererer den.

Vi zoomer ind forbi ankeret med de visne buketter der har ligget for længe, forbi det altid stinkende pishus og en ti femten meter længere væk. Han er smart i tøjet, i tidens tern eller var det striber dengang? Hun sidder med blå cowboybukser, en hvid top og en rød cardigan, hendes ben er enormt lange og hun er slank ja nærmest spinkel og skrøbelig i forhold til ham.

Hun sidder på hans venstre side, hendes spinkle højre hånd på hans venstre knæ, han sidder og taler og taler om Gud, Forsynet og eksistentialismen, om at nogengange møder man andre mennesker med et formål som om det er forudbestemt at de her personer skal ind i ens liv for at lære en noget, gøre en rigere på erfaringer, eller sådan synes det at være, pludselig stopper han sin talestrøm, som om han først nu har opdaget hendes hånd på sit knæ, han læner sig ti centimeter mod venstre og kysser hende inderligt.

Efter et halvt minuts kys kigger hun drømmende på ham og siger "Hvorfor tog det dig så lang tid?".