Parfiction IV

Dette er internetweblogpost 777 på denne internetweblog.

Er vi kommet videre? Er vi blevet klogere??

Vi havde været sammen nogle måneder faktisk en 15- 20 stykker da hun pludselig en dag midt i morgenfoderet kigger på mig og siger. "Vil du egentlig gerne møde min far?".

Indtil da havde jeg ikke tænkt videre over det, altså jeg lever i nuet fra hånden og i munden og alt det der de store linjer er ikke noget jeg bruger lang tid på at kontemplere, lige der gik det op for mig at det vist egentlig var meget normalt at man mødte svigerbanditterne indenfor en overskuelig tidsramme. Jeg tænkte mig hurtigt om, spekulerede på hvad hun ville have at jeg skulle svare - jeg har altid været enormt ringe til de der tankelæserlege nogle kvinder praktiserer og sagde så med håb i stemmen, "Det kunne da være meget hyggeligt".

Hun kigger på mig lidt undersøgende og siger så, "Grunden til at jeg ikke har spurgt før er at han altid har hadet alle mine kærester lige siden den første jeg præsenterede for ham."

Jeg tyggede min krydder færdig og forsøgte derefter at overbevise hende om at det slet ikke var noget problem overhovedet - at det nok skulle gå - at jeg ville vise mig fra min allesødeste side, være åben og positiv, det betød jo noget for hende at jeg mødte hendes far kunne jeg jo fornemme.

Så vi inviterede Ingeniør Svigerfar til middag med hans og indtil da for os ukendte nye kæreste.

Behøver jeg at fortælle at det nok var en af de værste oplevelser i mit indtil da korte liv?

Jeg ville hellere have haft et los i løgene af Ole Thestrup, tungekysse en nøgen Louise Frevert og trykke hånd med Pia K end at have haft den oplevelse.

Nu ved jeg jo så at det var Svigerfaderen der havde et MEGA kompleks...

PS JEG er nok blevet lidt klogere af al det her internetweblogging.