google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); The things I see – Uden Relevans

22. dec. 2010

The things I see

Forestil dig at han synger, the things I see, så har du stemningen jeg leder efter.



Jeg vil fortælle om de ting jeg ser, banalt! hoster du. Tjaeh måske, så kom og vær banal med mig i et lille stykke tid.

Jeg ser: smerten i min nye kollegas øjne når hun kigger på ham den høje flotte salgschef, jeg ser "hvad der skete" til julefrokosten for mig, jeg ser smerte og det gør mig ondt, ligeledes gør det mig ondt at jeg intet kan gøre eller sige for at hjælpe.

Jeg ser: Folk der ikke flytter sig i bussen, folk der ikke lader de ældre damer få de ledige sæder, jeg skammer mig på "min generations" vegne og opdager at de ikke er min generation, de er ti år yngre eller mere.

Jeg ser: Ihærdige teens i strippertøj, nogengange i alt for stramme mumlebukser, nogengange i alt for korte nederdele og nedringede toppe travende igennem sneen i gennemblødte conversesko.

Jeg ser: En verden hvor politikere har glemt at DE er der for OS, at DE tjener et FÆLLES bedste for ALLE.

Jeg ser: En buschauffør med langt fra nok point til at komme ind i Danmark, der siger "Godmorgen, kom ind i varmen" når jeg entrerer hans bus, i det øjeblik ser jeg håbet, håbet om at der et eller andet sted findes noget alle kan glæde sig over.

Med de ord vil jeg gerne ønske alle en glædelig Jesus fødselsdag.

10 kommentarer:

Helle sagde ...

Åååårrrhhh...er en blever humanistblød af den der kunsthåndværkerskole? Jeg synes det er smukke tanker. -Og du kan godt sige noget til din kvindelige kollega med noget i klemme.

fasterfis sagde ...

årh se nu der, har du nu også haft lidt før juls blues? Eller er du bare almindeligt træt af folk der ikke ved noget om at være flinke?
Jeg er glad for det sidste du ligesom ser, er en flink mand i en bus, der kan peppe stemningen lidt op..
Jeg håber du får en dejlig jul, rare Mårfar, hvis du ellers holder den slags, og et kram tilbage får du også!

Sandra Høj sagde ...

Av, altså. Jeg ser det også, hele pakken. Men jeg prøver at fokusere på at ændre hvad jeg kan, og ellers glæde mig over det gode. Man får ikke en præmie overrakt af at gå og lide på andre folks vegne.. jeg er ihvertfald hold op med at gøre mig fortjent til den.

Julen er også en lidelse for mig, skal du vide. Det allermest deprimerende tidspunkt på hele året. Med en muligh undtagelse af f*cking nytårsaften når man igen står til en dårlig fest og føler sig alene.

Hjalp det noget?

KirstenK sagde ...

Også glædelig jul til dig...Jeg ser noget lignende, blot med andre aktører!

Anonym sagde ...

I see dead people...

Susling sagde ...

Morfar! Vi ser det samme. Noget vil ændre sig. Andet bliver ved som det er, f.eks. våde teenagere i gennemblødte converse. Kan du ikke huske det fra dig selv? Jeg kan. Er dog lidt efter mine unger. Pas nu på jer selv alle mine kyllinger.

God jul til dig!

Flora sagde ...

Hej Morfar.
Rigtig glædelig jul!

Jeg ser, hvad du ser.

Men se så her: et stort julekram til dig!

lupo sagde ...

Godt set, morfar! Og dejligt sagt!
Og glædelig jul :)
WWWWWWWWWWWWWWWWWW

Uden Relevans sagde ...

Tusind tak alle sammen og dejlig jul til jer!

spunky sagde ...

Godt set! ;-)

Send en kommentar