The things I see

Forestil dig at han synger, the things I see, så har du stemningen jeg leder efter.



Jeg vil fortælle om de ting jeg ser, banalt! hoster du. Tjaeh måske, så kom og vær banal med mig i et lille stykke tid.

Jeg ser: smerten i min nye kollegas øjne når hun kigger på ham den høje flotte salgschef, jeg ser "hvad der skete" til julefrokosten for mig, jeg ser smerte og det gør mig ondt, ligeledes gør det mig ondt at jeg intet kan gøre eller sige for at hjælpe.

Jeg ser: Folk der ikke flytter sig i bussen, folk der ikke lader de ældre damer få de ledige sæder, jeg skammer mig på "min generations" vegne og opdager at de ikke er min generation, de er ti år yngre eller mere.

Jeg ser: Ihærdige teens i strippertøj, nogengange i alt for stramme mumlebukser, nogengange i alt for korte nederdele og nedringede toppe travende igennem sneen i gennemblødte conversesko.

Jeg ser: En verden hvor politikere har glemt at DE er der for OS, at DE tjener et FÆLLES bedste for ALLE.

Jeg ser: En buschauffør med langt fra nok point til at komme ind i Danmark, der siger "Godmorgen, kom ind i varmen" når jeg entrerer hans bus, i det øjeblik ser jeg håbet, håbet om at der et eller andet sted findes noget alle kan glæde sig over.

Med de ord vil jeg gerne ønske alle en glædelig Jesus fødselsdag.

Er du KLAR over hvem jeg er?

Funny story, en af mine venner var i det indre København her den anden dag for at se om han kunne støve lidt fjas op til hyggelig tidsfordriv, det viser sig at for at få en plads på den hersens bar, der ligger inde ved det islandske snart-fallitbo Magasin må han foretage indkøbet af en flaske fortyndet spiritus til overpris.

Vor helt betaler overprisen og bliver med sin wingman (Gå aldrig efter fjas alene) tildelt en ståplads, ved et bord, oppe ved baren, de står der og hygger sig med deres alkohol og måler fjasniveauet på etablissementet, da en slikhåret, anonym, populærmusiksanger, hvis far døde af druk, kommer hen til dem. Han siger: "Så må i godt flytte jer, i kan bare lade flasken stå". Helten og ven griner lidt af den hvidklædte mandsling, der kigger tilbage sådan lidt svajende i blik og ageren, de kan ikke genkende den fedthårede smørtenor! Irriteret ytrer popdværgen "Jamen er du KLAR over hvem jeg er?" Vor helt siger "Næe ikke rigtigt, men hvis du køber en flaske er der nok også et bord til dig, held og lykke". 
Herefter fortrækker den diminutive balladefrembringer sig generel retning udgangen og det var så det sidste man så til ham den aften.

Det sjove er så at uanset om min ven havde vidst hvem han var eller ej havde han ikke fået det hårdt tilkæmpede bord.

Det er nok en bedre historie fortalt live. Sorry.