Det er et meget interessant spørgsmål, der er et meget enkelt svar til hvordan man undgår at kommme for sent.
Ingen magiske totems, ingen piller man kan tage, ingen "stil dit vækkeur før tid"-ting.
Det handler simpelthen om respekt, for dig selv, for dine kollegaer, for det projekt/studie/arbejde du er i gang med, se dig selv i øjnene via dit fedtede badeværelsesspejl og spørg dig selv.
"Er det her vigtigt nok for mig, siden jeg konsekvent kommer for sent?" Er svaret nej, så foreslår jeg at du holder op med at spilde min tid, mine kollegaers tid samt din egen tid.
Ja jeg er miffed off efter at jeg IGEN har måttet vente på hele studiegruppen skulle dukke op til en aftale.
Kommer du nogen sinde for sent?
14. sep. 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
14 kommentarer:
Jeg har en tendens til at komme for sent ud af døren, (overvejer tit om jeg decideret tænder på stress). Men gør mit ypperste for at nå til tiden. Hvis jeg endelig er forsinket så bliver det altid annonceret og jeg er sjældent mere end 5-10 min forsinket.
Synes dog at man skal overveje om vedkommende tit kommer for sent, eller at det kun sker en sjældent gang imellem. Nogen gange er man bare uheldig.
Kun ved uheld, og jeg er kontol freaken der bliver virkeligt sur når andre kommer for sent gang på gang. Netop pga det med respekten! Faktisk er jeg vist den type der hellere kommer 5 min for tidligt, end at komme for sent.. egentligt er jeg vist lidt flov over det.. hmm
Jeg er sådan lidt talblind og ved jeg skal sørge for at kigge grundigt på fx klokken og helst flere gange for at være sikker på at have stillet vækkeuret rigtigt.
Så er det bare sådan nogengange så får jeg ikke lige set ordentligt på uret og lægger kun mærke til tallene efter kolonet og pisker ud af døren i hæsblæsende fart og kommer stormende med en halv vind ind af døren på arbejde.
... for at finde ud af jeg er en time for tidligt på den.
Så kan man godt blive lidt træt af sig selv.
Den anden dag kom jeg blæsende ind af døren på arbejde og spurgte en meget forbavset kollega hvorfor hun så sådan på mig...
Det viste sig så det var min fridag.
Så tog ned i byen og trøstekøbte lingeri...og spekulerede på om jeg skulle få et tjek for alzheimerligt eller noget i den stil :-D
Alt for tit, desværre. Men til det som jeg synes er vigtige ting: mit arbejde, bankaftaler og lignende, der kommer jeg sjældent for sent.
Hvis jeg skal ses med vennerne tænker jeg ikke at det gør så meget hvis jeg lige er 10 min forsinket (men jeg gir altid besked via sms eller opkald)...
Jeg dukker altid op til tiden (plus minus 30 sekunder), men det er først noget jeg lærte for ti års tid siden, da en veninde sagde til mig: "Er du klar over at i vennekredsen går du for at være den, der ALDRIG kommer til tiden?
Det syntes jeg egentlig var ret pinligt, så jeg fik oppet mig gjorde jeg! Og du skal da sige til din studiegruppe at de skal tage sig sammen! Fred være med hvad folk bruger deres tid til - de skal bare ikke sløse med andres!
Jeg kom ti minutter for sent i dag. Men det var bussens skyld, ikke min. Ellers hader jeg at komme for sent. Og hader når andre gør det.
Kun når bussen kommer for sent...eller jeg går i panik og farer vild fordi jeg ikke kan finde ud af gaderne/stopstederne udenfor København.
Det er det mest irriterende i hele verden! Hele verden! Om det så er til forelæsning, gruppearbejde eller bare kaffe. Hvis det ikke er vigtigt nok til at man gider gå hjemmefra 5 minutter før, skal man blive væk (medmindre man er på vej for at give mig penge. Så skal man bare fortsætte).
Jeg kommer aldrig for sent. Aldrig.
Jeg kommer heller aldrig for sent til noget.
Du reklamerer for bumsecreme *WW*
Jeg kommer altid for tidligt...
Jeg kommer altid for sent, jeg d har mistet mange jobs på det. Er virkelig fustreret. Ja, jeg skal ta mig sammen, har prøver hypnose, intet.Er der nogle gode fif der kunne hjælpe?
Brug to vækkeure, det virker for mig.
Hvad mange ikke ved ér at det at komme for sent kan være enten medfødt ELLER en mangelfuld træning som barn af netop den del af hjernen der administrerer temporal (=tid) sekventiel ( =delvis) opfattelse af tid.
Vedkommende har altså en funktion i hjernen som fungerer anderledes end flere andres. Har meget svært ved at regne ud, fornemme, organisere og planlægge sin tid. Kan adspurgt ikke fortælle hvor lang tid en opgave vil tage. Svar kan være helt forkert eller "tillært" (som noget man har hørt andre estimere tiden til). Vedkommende har lidt eller meget svært ved at inddele tiden i sekvenser, altså i små tidsrum, - tiden opfattes i stedet som en stor masse, eller som en form for elastisk rum.
Er vedkommende ovenikøbet talblind, så er der brug for hjælp. En hjælp, der ikke umiddelbart findes til et problem/handicap, der ikke er anerkendt når det gælder voksne idag. Børn og unge kan heldigvis få hjælp, hvis deres problem erkendes af deres forældre og dem selv.
Jeg søger stadig efter hjælp...da jeg også har mistet en del gode jobs og kollegaer på denne dybt frustrerende konto.
Send en kommentar