I mens de andre på holdet sad og talte om hvilken feta (nårh nej fetina ost aka salattern) der skal bruges i salaten til introfesten om ni dage samt hvilke andre ingredienser der skal i, sad jeg og spekulerede på hvad der egentlig er galt oven i skærmen på de kære små?
Er jeg den eneste der ligesom har kigget på vores første opgave og fået panikangst over den? Er jeg den eneste der ligesom kan ane den monumentale arbejdsindsats der skal ydes for at komme igennem dette pensum, disse prøver og opgaver?
Er det mig der er galt på den når jeg ser deres lykkeligt uvidende happy go lucky attitude, deres "Bambi på glatis"-naive måde at tackle udfordringerne på?
Ja jeg er en sarkastisk kyniker indimellem (*host*) men pludselig så hakker spætten og så er det alvor.
Heldigvis har jeg håndplukket mit crew, taget nogle af de mere modne figurer til en side og lavet en dødspagt med dem, med lidt held kan vi bevare den konstellation året ud medmindre vi tvinges til at lave nye teams til næste opgave, der bliver at lave en model af Taj Mahal i potteler.
8. sep. 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hmm.. tjooee... de er jo uskyldig, de små. Men på den anden side, kan vel ikke betale sig at få stress på forhånd?.
Hva så, Moffe. Var der lige reality check dér ;0)
Ejjjjj altså .... det lyder sgu da bare som den sygest optur med det der "Tjald Mahjuhal og pot i ler". vild uddannelse dér!
Send en kommentar