Eller det er ihvertfald hvad vi skal tro.
Reelt blev der kun kæmpet et sted i Jylland hvor tyskerne mistede en pansret mandskabsvogn og fik en mere beskadiget. For nyligt så jeg en dokumentar på DR2 hvor de tyske soldater der var med til "invasionen" fortalte at de havde fået af vide at danskerne var briefet på forhånd om at de kom og der ville ikke blive ydet modstand. Jævnfør billedet nedenunder hvor der køres igennem en jysk landsby ved navn Horsens.
I København væltede der nogle hundrede soldater ud af et skib der havde ligget til kaj i 36 timer uden at være blevet undersøgt af toldmyndighederne, ret usædvanligt.
Kastellet blev hurtigt indtaget, da der imod sædvane ikke var nogen vagt den dag.
Så var det aftalt spil? Vidste vi de kom? Hvorfor blev der ikke kæmpet?
Sandheden ligger nok i nærheden af den officielle tyske version, at Danmark havde søgt naboen imod syds beskyttelse imod engelsk invasion. Af to onder valgte vi det mindste, dengang vidste man intet om KZlejre og sårn, vi havde et tættere forhold til tyskerne end til englænderne, hvis søblokade imod Tyskland også gik hårdt ud over Danmark under 1. Verdenskrig.
Jeg synes helt ærligt det er trist at vi i så mange år har levet på en illusion om at vi var imod tyskerne fra dag 1, reelt kan det store skift i holdningen imod tyskerne først ses i 1943 efter nederlaget ved Stalingrad. Det er dog en anden historie.
Opslag
9 kommentarer:
Den illusion synes jeg nu aldrig jeg er blevet foregøglet(?).
Det er det indtryk jeg fik da jeg så et indslag på Fox News aka TV2 News om det.
Det er rigtigt at der hersker mange myter om den dag! Jeg tror du ikke din version er så forfærdentlig langt fra sandheden, selvom vi et eller andet sted ville ønske den var - ville vi ikke?
Vi kan så godt lide at tænke på os selv, som nationen af stærke, rationelle frit-tænkende individer - og jeg tror der er en grund til at der har passeret så mange år, førend vi nu tør fortælle historien om den lillebitte nation der var så bange for at blive kvast at vi gemte os i kartoffelkælderen!
Jeg mindes med gru min seminarielærer Søren R, der i hver eneste historielektion der handlede om WW2 listede sig rundt i lokalet, for at lede efter et listigt øjeblik til at råbe "Det er en MYTE!" højt og rungende.
Og så må jeg i øvrigt henstille dig til at tale ordentligt om Horsens!
Historieprofessor Niels Wium Olesen fremlægger 9. april således:
http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/9-april-1940/
Og så havde vi vist engang en statsminister, der gav et noget forvrænget billede af danskernes modstand mod tyskerne og samarbejdspolitikken:
http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
Måske der TV2 har deres historiesyn fra?
God fredag!
P
Trine: Undskyld til dig og Horsens, det var lidt en provokation for at se om nogen læste teksten.
Anonym: Tak for dit input!
Snak pænt om min fødselsdag! Det er ikke løgn! Jeg ER rigtig!
Bortset fra det, så tror jeg oprigtigt på det danske folk. Jeg har haft æren af at vælge min danskhed, men kan også se det hele udefra, fordi jeg har modpartens historie med i bagagen. Der er måske meget muldvarp og struds indbygget i danskheden. Men en dag, så får vi nok. Det skete den 28.august 1943. Derfor tror jeg på danskerne. De er sindige og berøringsangste, men en dag får de nok. Egentlig ok egenskab, hvis du spørger mig.
Korrektion: d. 29. august.
Horsens er en ganske stor by.
Og ja - langt hen ad vejen var besættelsen jo "aftalt". Ikke i den forstand at regeringen havde solgt Danmark, men totalt blinde for realiteterne var Stauning næppe. De træfninger der fandt sted i Sønderjylland skyldtes en kommunikationsbrist, hvor de sønderjyske tropper ikke var informeret om kapitulationen. Dog klarede det danskproducerede "Madsen maskingevær" sig flot, og fik ram på en del tyskere.
Med hensyn til modstanden, så var den, hvordan man end vender og drejer den, ledet og udgjort af DKP, selvom mange sidenhen har forsøgt at gøre den folkelig.
Send en kommentar