Dagens brutale citat Volume III

Dagens brutale citat er faktisk et gæsteindlæg fra en læser der ønsker at være anonym, så det er en slags gæsteblog, ligesom alle de rigtige blogs har! Fem år skulle det tage, men så kom der også et gæsteindlæg. Det er genialt.

Kommer her.

Da jeg læste dit indlæg om brutale citater, kom jeg lige til at tænke på den mest vidunderlige ondskabsfuldhed jeg nogensinde har fyret af. Hvis du synes du kan bruge den, er den din.

Engang i en anden tid havde jeg det uheld, for første og eneste gang at forelske mig i en mand. Det gik fint og jeg var i flere år i en tilstand man nærmest kan betegne som lykkelig. Vi havde det fantastisk og selv om vi egentlig var lidt for unge var der ikke tvivl om at vi var skabt for hinanden og vi giftede os.

Der gik et par år og noget forandrede sig - han begyndte at blive væk om natten og sådn. Efter et stykke tid måtte jeg erkende det som alle andre vidste - han var en løgnagtig utro bastard - og jeg smed ham ud.

Efter at have tilbragt et langt stykke tid i mental fosterstilling, kom jeg videre med mit liv og en dag skulle vi mødes i statsamtet og fordele vores sammenbragte ting og sager. Det var hurtigt overstået, for vi var stadig unge og fattige.

Meget civiliseret drak vi en kop kaffe sammen og udvekslede høfligheder. Jeg bekæmpede min stærke trang til at kaste mig for hans fødder og tigge ham om at komme tilbage. I stedet spurgte jeg stilfærdigt :" Nu hende din nye kone, ikk, simulerer hun ligeså godt som jeg gjorde?" Åh det var et ubetaleligt øjeblik at se hans ansigtsudtryk og høre ham spagt svare nej.

Ja det var så den sørgelige historie om mit første ægteskab. Det er jo mange penge siden, og jeg tænker selvfølgelig aldrig på ham mere - det er trods alt 18 år, 4 måneder, 3 dage og 17 minutter siden jeg sidst så ham.