Barcelona anno marts 2010

Det første jeg lægger mærke til da jeg ankommer til lufthavnen i Barcelona er at 80% af butikkerne er lukket, der er kastet brunt papir op på vinduerne, og det er prompte faldet ned igen, så man kan se de spøgelsesagtige butikker uden varer.

Vel ankommet downtown med den meget belejlige "Aeropuertobus" for kun 5 Euro til Placa Catalunya bevæger jeg mig ned imod havnen og mit hotel, nede på havnefronten ligger der stadig masser af restauranter, men denne gang står tjenerne helt ude på gaden, råber mig an "Where you from? Step inside! nice food! tourist menu!".

Jamen når jeg vælger restaurant, så er det ved hjælp af rejseguider på internettet, word of mouth, eller ved at kigge på hvor der er mange af de lokale samlet. For eksempel den lille propfyldte sandwichbar ved Placa Antonio Lopez 8, hvor Juan står småsvedende i sin uundværlige fodboldtrøje og laver verdens bedste sandwich, du fortæller ham hvad du vil have i som hovedingrediens og han går i gang med at tilberede for eks kylling live, imens du venter steger han kyllingen, så vælger du hvad du vil have i ved at pege på de oceaner af friske råvarer der ligger i store metalskåle og Juan belærer pædagogisk hvad tingene hedder på spansk, hvis/når du nu kommer igen, det tager hvad der den tid det tager - og der er forskel på dansk og spansk tid alt tager længere tid i Spanien, men når du slentrer de 50 meter ned til havnen 5.30 Euro lettere med din sandwich og en cola under armen, så føles det som verdens bedste måltid.

Det er den slags oplevelser der giver stor glæde og livsbekræftelse, hver eneste sandwich er lavet med ærekærhed og kærlighed, sådan bør det være alle steder.