Skal vi bare sige det?

Det var med samme angst og bæven som en af de unge kvindelige medvirkende i Rocco Siffredis topfilm Russian Teen Obsession (det må du selv google) at jeg mødte op hos specialdoktoren idag, måske med lidt andre tanker i hovedet (hvis man da ellers HAR tanker når man skal til at arbejde under Rocco).

Tanker omkring CAT-scannere, scalpeller, og reagensglas med prøver ja hvad ved jeg? Den rare doktordame havde prøvet det før, så hun var meget venlig og professionel da hun kaldte mig ind.

Jeg fik afsprittet min arm, og så tog doktordamen sårn en kikkert frem, og sad og kiggede i et halvt minuts tid, hvorefter hun sagde "jamen det ser meget fint ud, nydeligt regelmæssigt mærke, ingen ondartede forandringer, men hvis den vokser mere så kigger du lige forbi, skal vi bare sige det?" eh jo? Så nu skal jeg observe and report og det er vel meget fint ikk?

Jeg følte mig lidt dum så jeg spurgte om det var åndssvagt at jeg havde søgt læge, men det mente hun ikke, man kan aldrig være for forsigtig når der er mistanke om Store K.

Så hvis DU oplever celleforandringer af enhver art, skal du bare få en henvisning så de rare doktorer kan kigge på dig, de synes SLET ikke at du spilder deres tid.

Tusind tak for X allesammen.