Okay folkens! Hænderne op dem af jer der tror på ånder og mystiske fænomener. Kom nu jeg LOVER at jeg ikke laver grin med jer, op med lufferne, også dig Sussi Ku!
Jeg kan se at der er en del af jer, der tror på den slags, her er noget vand til jeres mølle.
Idag da jeg kørte hjem fra min arbejdsplads hørte jeg en hvæsende lyd komme fra instrumentpanelet på Det Hvide Lyn, og motorgangen føltes ikke så smooth (godt dansk ord) som den hidtil har været.
Jeg slukkede for varmluftsblæseren og dermed forsvandt den hvæsende lyd, motoren gik dog stadig ujævnt, som om bilen havde opgivet at leve mere, som om den VED at imorgen skal den køre sin sidste tur ud til Bjarnurs Auto på Oliefabriksvej for at blive hugget op til skrot. Min lille bil har sjæl.
Jeg er kommet til at holde af den lille grimme bil, også selvom kun en dør af tre virker (tak indbrudstyv), selvom den taber vand, bagsprinkleren ikke virker, tårnlejerne er døde, den trænger til nye tændrør, dækkene har en halv milimeter slidbane, der er ratslør, tachyometeret virker ikke når motoren bliver varm, speederen sætter sig fast, synchomeshen fra andet gear til tredje er slidt, og sædet er slidt igennem.
Farvel du lille trofaste slider.
23. mar. 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
8 kommentarer:
Kære Morfar
Det fungerer så smart, at hvis man giver et objekt et navn, så får den en sjæl. Det gælder hæftemaskinen på kontoret, såvel som bilen.
Omend "Det hvide lyn" ikke er så personligt som det kunne være, så er det dog et navn. Ergo har den en sjæl.
Easy-peasy!
du må huske at tage et billede til arkiverne...
og så vil vi da også gerne se, di trofaste væbner gennem mange år (går jeg ud fra).
Du er helt normal, Morfar. Min kæreste græd som en pisket, da hans gamle Fiat UNO - La Una - blev sendt til bil-himlen. En formildende omstændighed opstod, da Politiet ringede tre uger senere og oplyste, at "hun" var blevet FORSØGT brugt som flugtbil ved et røveri, men ved (selvfølgelig!) ikke at ville starte havde hun kæmpet for retfærdigheden og sørget for, at den skete fyldest :-)
Ak ja, sådan er det med biler - tænker på min now-gone "Bredflab", dog den eneste af mine (altid brugt-købte) biler, der har haft et navn ud over det fra producenten :)
Vi holder trofast fast i Vagn. Han har nemlig karisma. Han har været igennem meget, men som vi siger: Så længe han kører deruda'.Heldigvis er der stadig en del af hans slags på vejene. Og holder vi fast længe nok, så kan vi måske opnå veteranstatus...Det er jo også et slags mål.
Held og lykke med den lille ny!
Tusind tak allesammen :)
jeg havde egentlig altid været af den opfattelse af hin nu hedengangne hvide lyn var en scooter...
Kent: Elvira var min scooter, der blev stjålet, den kunne køre lige omkring de 100 :).
Det Hvide Lyn: var min bil der nu kører rundt på den store racerbane i himlen.
Send en kommentar