Jeg har altid haft et lidt ambivalent forhold til U2, de startede med særdeles indviklet og kontemplatorisk, musik med flere stykker og instrumenter i hvert nummer og endte mere eller mindre med kun at lave vers omkvæd osv sange med de fire grundinstrumenter.
I starten var de sårn, "Red verden, klap en regnskov, du er ok vi er ok" agtige og jeg er sikker på at den kære Paul Hewson (forsangeren) mente hvert et ord når han skreg, NO MORE!! NO MORE!! NO MORE WAAAAARRRR!!!!.
Senere blev han en hyklerisk frelst idiot bedst illustreret ved en koncert i Skotland hvor han selvhøjtideligt stod alene badet i projektørlys og klappede langsomt i sine hænder, han sagde til publikum, "Each time I clap my hands.....*clap*...another child.....*clap*....in Africa.............*clap* dies." Hvortil en publikummer skreg af ham. "THEN STOP CLAPPING YOU EVIL BASTARD!".
Senere nåede hykleriet helt uanede højder da gruppen forlod Irland som bopæl og flyttede til Luxembourg for at spare 8% i skat, det er så her man kommer på tanke om at Irland ikke har noget militær og de fleste af deres skattekroner går til hospitaler, ældrepleje, skoler, uddannelse, og vedligehold af offentlig traffik.
Da jeg havde hørt pladen en gang røg den ud af cdafspilleren og generel retning skraldespanden, jeg ramte dog ikke så måske hører jeg den igen engang.
2 stjerner for en fin titel og pænt cover.
Du er bedre tjent med Morriseys seneste soloalbum.
11. mar. 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
7 kommentarer:
Jeg kunne godt lide dem i første halvdel af '80erne, men syntes hurtigt de blev for meget, og iøvrigt kedelige.
Nu trækker jeg højst mentalt på skuldrene, når jeg hører de kommer med nyt album - eller for den sags skyld andre oplysninger om dem.
Enig. De var bare bedre i 80'erne.
U2 er nogle kristne røvhuller.
Morrissey var fantastisk i 80'erne og er blevet det igen. Years of Refusal og You Are the Quarry tangere Smiths æraen i kvalitet. Til evig tid vil jeg dog savne Johnny Marr. Mærkeligt, at han kun virkede ordentligt, når krukken Morrissey var i nærheden.
Jup
Jup
og Jup! faktisk har JM udtalt at han tilgiver Morrisey og gerne vil spille med The Smiths igen.
PLUS jeg har hørt fra pålidelige kilder i Dublin at hver gang Bono besøger sit hjemland, så har han det med at drøne rundt i Dublins gader, i en eller anden Cadillac...bakkende vel at mærke - og så har folk bare at flytte sig, for nu er Bono i byen. Tss. Nåhm, det synes jeg da er kikset (især når han ikke engang laver god musik). Det bare lige det. Hej.
U2 var fede i begyndelsen, nu er de bare selvfede... Morresey er der imod fantastisk og vidunderlig, æææælsker hans musik, - okay, det lød så måske lige lovlig teenage agtigt ;-)
Marie: Verden er for lille til ham og hans ego :).
Kagekonen: Der er vel lidt teenager i os alle :)
Send en kommentar