De vante roller

På min elskede arbejdsplads hvor vi jo er overbebyrdet med chefer og administrativt personale i forhold til kulier, har jeg haft en reservechef mens min egen var på ferie. I den tid vi har haft den anden chef er jeg blevet behandlet med respekt og er blevet taget med på råd i forskellige beslutningsprocesser og almene problemstillinger.

I dag er min egen chef så tilbage og reservechefen begynder strax at komme med bemærkninger om at jeg ser træt ud og at jeg ligner lort, min egen chef er ikke sen til at gribe bolden og spille videre i den almene tilsvining af mit (måske ikke så friske) udseende.

Jeg er heldigvis god nok til at svare igen og forsvare mig selv. Jeg replicerer med: ”hey Fedtklump planeten Fed mangler deres konge, du bedes ringe hjem”, og ”stol aldrig på en mand under 120 kg”, jeg spørger ligeledes om firmaet er begyndt at udstede ventetøj til gravide??? Mens jeg klapper ham på vommen…

Det jer er så uforstående overfor er at så snart min egen chef kom tilbage faldt reservechefen ind i sin rolle som Chefens hofnar”. Hvad skal det til for???

Morfar: frustreret nok i forvejen.