google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Lige en kommentar om kommentarer – Uden Relevans

30. apr. 2010

Lige en kommentar om kommentarer

En del af det at have en internetweblog er kommentarerne, det er vel egentlig derfor at man har den, for at få folks respons, eller input på en given situation, nogen gange får man endda hjælp, som jeg gjorde da DBA.dk kommenterede hvordan jeg slår uønskede mails fra.

Jeg ynder selv at kommentere, komme med min mening, et kort input, lidt ros, eller hvis jeg har en anden vinkel på det skrevne. Som for eksempel hos Kapster2 hvor jeg skrev en vittighed om "man skal bare have en blog så får man gratis billetter, Roskilde Festival here I come", Hvilket jeg måske godt kan se ikke er det sjoveste der nogen sinde er skrevet.

Ud over joken citerede jeg også Filmz.dk anmeldelse af Iron Man 2 som Kapsters indlæg handlede om, udelukkende for at læserne kunne se at Filmz mener at filmen har et rodet plot, i min verden kom jeg med en joke og en anden vinkel. Det blev totalt misforstået af flere her i blandt Kapster selv.

Derfor blogfolkens! Hvis og når jeg skriver noget hos jer, så prøv lige at vend den en gang, inden i bliver sure eller negative, min intention er som regel harmløs, mine jokes elendige, tag det ikke ilde op, det er skrevet i den bedste mening.

Jeg mener at når man har læst et indlæg, så fortjener blogejeren også en kommentar, om det så blot er et Wahey! Eller som jeg så hos Bloggalicios en tre siders A4 afhandling.

Hvad mener du?

30 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vi er efterhånden mange der syntes, at du skulle holde igen, med dine noget klistrede og tåbelige kommentarer ..

.. og VI andre "som blogfolk" skal overhovedet ikke vende noget som helst på hovedet, fordi du vælger at fyre lort af i vores kommentarfelt.

Uden Relevans sagde ...

Kære Anonym

Jeg er glad for dit synspunkt.

Trist at du ikke har mod nok til at stå frem med dit navn, for så kunne jeg måske tage dit synspunkt seriøst.

Steen AA sagde ...

@Anonym: Hvis det var en ironisk (a' la Morfar kommentar) så er det faktisk lidt sjovt. Hvis ikke, synes jeg, du er lidt for hård ved Morfar, som dog oftest er i sit venlige og gemytlige hjørne... den sure skid.

Leoparddrengen sagde ...

Morfar - hvis jeg ikke husker galt omtalte Infotainer dig som blogverdenens Tourette-barn - og det skal man jo bare være klar over ;)

Jeg, for min del, værdsætter dine kommentarer!

M sagde ...

Jeg værdsætter og synes det er en fornøjelse at læse dine kommentarer rundt omkring i Blogland. Og hvis nogen har seriøse problemer med den lugt de mener du spreder i bageriet, så kan de jo bare bage en krydderkage - det spreder så mild en duft!

//Pernille sagde ...

@anonym ... hold da op! Det var da alligevel lidt meget sådan at udtale sig på hele blogverdenens vegne.. nå men jeg synes altid dine (Morfars) kommentarer er lidt fine og rare.. misforståelser eller ej..

Anne Lotte sagde ...

Jeg har læst dit indlæg og lægger hermed en kommentar.
Kan ikke huske jeg har set dine kommentarer i Blogland, men jeg kan da høre jeg skal til at holde øje med dem ;-)
Kommenter endelig på et indlæg hos mig. Jeg ka' ta' det :-)
Hilsener

Anne Lotte

Erna sagde ...

Øv bøv altså, at man ikke tør stå ved, når man kaster med lort, men sådan er det vel at
være kujon og hvis jeg ikke tager meget fejl kan jeg sagtens gætte hvem der står bagved.

Når det er sagt, kære Mofling jeg finder dine kommentar, omend lidt korte så altid varme og ompuntrende, spøjse og opfindsomme. Det er dejligt med en tanke fra dig. Du må aldrig stoppe og som jeg sagde igår, er du bare dejlig og skæv derfor ændre dig aldrig.

Det Stormske Køkken sagde ...

Wahey!

Lupo sagde ...

Vi (jeg) ved det godt, morfar. Selv om du nogen gange er så sur, er du (smaddersød indeni) så sej.

hep
*wink*

Lupo sagde ...

Vi (jeg) ved det godt, morfar. Selv om du nogen gange er så sur, er du (smaddersød indeni) så sej.

hep
*wink*

Det Forkromede Overblik sagde ...

Jamen dog... Jeg tænker lidt over om der seriøst er bloggere der bliver fornærmede over kommentarer? Så skal man vel lade være...?

Nå, men Mårf. Jeg synes dine kommentarer er særdeles underholdende...

Det Forkromede Overblik sagde ...

Jamen dog... Jeg tænker lidt over om der seriøst er bloggere der bliver fornærmede over kommentarer? Så skal man vel lade være...?

Nå, men Mårf. Jeg synes dine kommentarer er særdeles underholdende...

Anna sagde ...

keep it comming, sugarpie. Vi er nemlig en del der æææsler lidt ravage i blogcity

(og udtalelser a la "vi er mange der mener" er officielt komplet ugyldige.)

(Hermed også min. Oh lala!)

Lupo sagde ...

Hey Morfar, du skal ikke få mig til at tjekke mail, når du ikke har sendt nåed!

*wink*

Mette Bertelsen sagde ...

Jamen, dine kortfattede kommentarer er altid hyggelige - og du har en god pointe: Vi andre skal også blive bedre til at kommentere... om det så end er et lille Wahey!

PS. Fatter heller ikke helt hvad Anonym siger?

Lupo sagde ...

;) ;) ;) ;) ;) ;)

Anonym sagde ...

Har givet dig opbakning hos Casanovaen ...
Bare smid noget godt i min indbakke som tak :O)

Bloggalicious sagde ...

Jeg er satme tilhænger af, at hvis man har en blog, så må man også tage det, der kommer retur, når man sidder der og lukker sit lort ud til hele verdens beskuelse. Rygklapperi kan man ikke bruge til noget, for det gør en passiv, omend det muligvis slukker et par psykologiske brande i ens sind. Kritik giver en mulighed for at se tingene fra et andet perspektiv og mulighed for at ændre noget.(Og hvis man skulle være i tvivl, så var det overhovedet IKKE en støtte til den anonyme her, som jeg synes er noget vilkårlig i sine udtalelser om 'de mange', der er trætte af det - men en støtte til Morfarens indlæg.)

Selvrioni, selvkritik og sarkasme er også en stor del af *min* verden - men disse begreber er helt sikkert spildt på folk, der har et for stort ego.

(Og til dem, der ikke ved det, så var det mig, der fik den 3 siders afhandling her - som jeg måtte kopiere over i Word for at overskue, så jeg kunne give svar på tiltale! Men jeg synes så som sagt også, at det er lidt hyggeligt med lidt debat - og alt endte i fryd og gammen. Det håber jeg også, at det gør her.)

Kapster2 sagde ...

wtf?.. jøsses, snak om storm i et glas vand!

Jamen, fint så lad os da tage den, og nu hvor du bruger mig som eksempel på at udtrykke din holdning, vil jeg tillade mig at gøre det samme med dig.

Jeg har sgu ikke noget mod at du kommenterer hos mig, men du HAR en trackrecord for at skrive noget halvtvært eller surt, og jeg er helt med på at det er din stil, og det meste får mig også til at trække på smilebåndet. Men så skal du huske at dine kommentarer altid tager sit udgangspunkt i dén kontekst.

Den første del af din kommentar om at man "bare" kan ringe til UIP og få gratis billetter, falder i den kategori. Jeg kan overhovedet ikke få øje på joken i det - men det er så hvad det er. Så indleder du din kopierede passus fra Filmz.dk med at "de nok heller ikke får gratis billetter". Det kan vel ikke vendes på andre måder end en lille hentydning til min integritet - og så smider du den del af anmeldelsen ind som skal vise et andet synspunkt. Det er i mine øjne super underligt, at du går "out of your way" for at finde noget negativt som du kan kommentere. Du skriver at det er for at vise et andet synspunkt - men det er jo ikke DIT synspunkt? Du har jo ikke set filmen, så svarer det ikke lidt til at du udtaler dig om noget du ikke ved noget om? Og hvis det er for at lege en slags nuancens vogter, så tror jeg du misforstår din rolle som kommentator. Hvis mine læsere har kapster2.dk som deres primære og eneste nyhedskilde, så er de for alvor fucked, og så synes jeg du undervurderer deres intelligens en smule. Husk at vi over en bred kam deler en masse af disse læsere, og jeg går ikke ud fra at du opfatter dem som folk der er tynget af for lav opfattelsesevne.

Jeg har svært ved at se din agenda som andet end malurt for malurts skyld. For jeg køber nemlig ikke det med at det er en joke. I så fald er din kommentar en kommunikativ katastrofe af rang, og så dårlig en kommunikator er du slet ikke. Det er din iøvrigt velskrevne blog et bevis på.

Nu trækker du så i land, og det synes jeg overhovedet ikke klæder dig. Jeg ville have mere respekt for dig, hvis du stod ved din første kommentar, og kaldte mig for "købt", en medieluder eller hvad du nu tænkte, da du skrev kommentaren. Det kan jeg forholde mig til, ikke de her driveby opstød, og når der så bliver lidt varmt, så mener du det slet ikke.

For ja, gu fanden skal der være plads til dem der ikke rygklapper. Lad os lige slå fast, at alle er velkomne til at kommentere på min blog, hvad de har lyst til. Men hvis man gerne vil frehæve et modsat synspunkt end det der fremlægges i indlægget, så må det da gerne være af bare lidt kvalitet. Hvis det ender i at man må løbe med en halv vind fra et inferiørt medie, for at vise noget andet, så synes jeg det bliver lidt ligegyldigt.

Og så er det da i øvrigt HELT misforstået i mine øjne, at en blogger ikke kan svirpe med halen til en kommentator. Siden hvornår er kommentatorens mening den hellige gral, som man ikke må svare igen på? Det kan da ikke nytte noget at bloggeren bare skal lægge ryg til slag, og så ikke må svare igen, uden at kommentatoren løber over på sin blog, beklager sig og involverer det halve af blogland. "Jeg er satme tilhænger af, at hvis man har en blog, så må man også tage det, der kommer retur, når man sidder der og lukker sit lort ud til hele verdens beskuelse", var der én der skrev. Yes, helt enig. Men det er da kun halvdelen af det - hvis man får en kommentar, så ser jeg det ikke som min mest fornemme opgave enten at kaste mig fødderne af vedkommende eller blot ignorere. Hvis jeg synes det er noget vrøvl, så vil jeg sgu have lov at påpege det, uden at folk kalder mig sart, har et for stort ego eller andet.

kapster2 sagde ...

Iøvrigt ironisk på den sjove måde, at dette kommentarspor er ophøjet til rygklapperi af en ikke-rygklapper :)

- sådan, så fik jeg da vist også sorteret et par læsere af kap2 fra dér :)

Wahey!

Morfar, hør nu her: no harm done, du er altså stadig velkommen på min blog, og jeg håber det omvendte er gældende - og jeg skylder dig stadig en øl næste gang vi ses.
Jeg er iøvrigt snart færdig med det her bloggeri, og så kan du have det hele for dig selv igen :)

PS. Er det mig der er Cassanovaen? Good one :)

Uden Relevans sagde ...

Dude, som jeg altid siger, no harm no foul.

Du og alle andre er altid velkomne.

Det var ment som en joke - at man bare kan ringe og få billetter, sefølli kan man ikke det.

Mht at finde en anden vinkel, så VAR det fordi du fremstillede Iron man 2 (the search for more cash, while Downey still lives) som om den var "Ben Hur" de 21 trin, eller Apocalypse Now :o).

Du må sgu ikke stoppe med at blogge, nu hvor du har fået sponsorer, Facebookfanpage og alt muligt, du skriver bedre end nogensinde. Nu med kant endda.

JA det er dig der er DKs største casanova i min blogroll.

Kapster2 sagde ...

Hehe hey, den er faktisk bedre end Ben Hur, det gamle skrammel! ;)

Tak for opmuntringen mht. bloggeriet, men føler lidt at jeg snart har været hele vejen rundt i emner. Nu må vi se, det er heller ikke en diskussion der er passende her :)

Anyways, tak for en god blog, og tak for oplæg til en debat, som jeg synes er rigtig interessant - og som sikkert vil være en ongoing diskussion her og andre steder.

YNWA!

Bloggalicious sagde ...

Jeg ankommer lidt sent på den i forhold til at freden nu også ser ud til at være genoprettet her, og Morfaren vist har taget pøbelens kritik til sig og nu skriver rosende sætninger ved folk, endda med smileys og det hele :-) Men jeg ser jeg mig alligevel nødsaget til at besvare Kapsters retur, eftersom mine ord er citeret deri.
Men allerførst, så vil jeg gerne (overfor alle) beklage det primitive sprog i den af Kapster quotede sætning. (Så lærte jeg, at jeg ikke skal begynde at svare på blogindlæg lige direkte efter en bytur, tsk!) Men udover det, så inkluderede jeg godt nok også mig selv ang. ’dem, der lukker lort ud til hele verdens beskuelse’, fordi jeg også sidder og undrer mig over mine egne beklagelser ovre hos mig selv.

Men Kapster --> Du har ordet i din magt – og din magt er stor – det ved alle, der har læst din blog i både sammenhæng, indlæggene enkeltvis, samt de kommentarer, der lander hos dig. (Og det mener jeg ganske ufiltreret uden sarkasme og ironi) Og grunden til, at jeg kom med en indirekte provokation til dig her i dette kommentarspor og også tidligere har gjort det ovre hos dig selv med ris pakket ind i ros (eller var det mon ros pakket ind i ris), er, at jeg synes, du og din blog er supercool, men at det godt kan blive en lidt for sødsuppe-agtig ego-booster, når dine horder af tøse-hangarounds ruller sig ud i dine kommentarfelter og nærmest kaster sig halvnøgne for fødderne af dig, ha ha - så jeg tænkte, at 'nogen' også skulle repræsentere 'jordforbindelsen' bare lidt engang imellem :-) Og de små stikpiller, der ryger ind nu og da fra 'de ikke udelukkende positive' er alligevel så få, at de næsten drukner i mængden - og du kan jo ta' det - det ser vi jo tydeligt her.
Og selvfølgelig har du ret til at forsvare dig - det gør vi andre jo også :-)
Men du har nu heller ikke mistet mig som læser, unødvendig fremtidig poptøse-makeover eller ej ;-), og jeg håber da helt bestemt også, at du bliver ved med at skrive din blog, thi den er voldsomt underholdende på den fede måde - sagde hun så rygklappende, som det overhovedet er muligt. Og der er jo ikke så mange mænd, der blogger personligt, så det ville efter min mening være en skam at miste dig.
(Jeg ved i øvrigt ikke, om du ved det, men jeg har tidligere promoveret dig og din dating-huskeliste til drengene ovre hos de 4 Copencation-drenge fra Cocktails & Damer (og omvendt), der straks gav sig til at lave en dating-huskeliste til pigerne – og du fik en hilsen med på vejen fra dem.)

One Love og bedst søndag til jer alle!

Bloggalicious sagde ...

(Nå, det gik lige galt med promoverings-linket, men prøv her)

Leoparddrengen sagde ...

Hvis det kan interessere nogen, har jeg skrevet en kommentar til hele tråden ovre hos mig - naturligvis med titlen En kommentar til kommentarerne til "Lige en kommentar om kommentarer" - så er handsken jo næsten kastet, til at den næste skriver et indlæg med udgangspunkt i kommentarer til mit indlæg... ;)

Uden Relevans sagde ...

Du stjæler min tråd! :o)

Leoparddrengen sagde ...

I den grad! Satser også på, mens du er ved Rhinen, at stjæle dine læsere - og omdøbe din blog til Oldefars Hjørne ;)

kapster2.dk sagde ...

@bloggalicious: hehe jeg har stadig tilgode at nogen kaster sig halvnøgne for mig ;) Og jordforbindelses-stikpiller er også helt okay, jeg kan godt forstå at nogen kan føle trangen til det, og sobert modspil er altid velkomment :) Nu vil jeg ikke hi-jacke Moffes kommentarspor helt, så debatten om mit eventuelle blogstop ville nok være rimelig at tage et andet sted :)
1 love!

Maria sagde ...

Læser mange steder - får ikke så tit smidt en kommentar. Men bilder mig ind, at alle kan mærke den gode karma fra min tilstedeværelse ! hæ hæ hæ...

Og så må jeg jo ellers bare - med fare for at få rygklapper stemplet - sige, at jeg låååfer morfars kommentarer. Men jeg har osse en besynderlig humor, vil nogen påstå...

Send en kommentar