Indimellem i mit liv kommer der de der øjeblikke hvor jeg fanger mig selv i at tænke, "Aj det KAN jeg da virkelig ikke!". Heldigvis får jeg oftere og oftere fanget mig selv når jeg sætter den slags begrænsninger for mig selv og mit velfærd.
Nogengange må man bare sige til sig selv, at det her skal bare prøves, så derfor er jeg blevet tvangsudskrevet til at skulle afspille basguitar i et orkester.
Sidst jeg rørte en bas i vrede var i 1996 og jeg har faktisk ikke klimpret på en siden, så det skal nok blive godt.
Hvis jeg skulle bestemme (dont shoot I´m only the bassplayer) fik vi en forsanger som denne smækre unge dame med de tydelige talenter.
I lettere urelateret tråd er det idag 30 år siden at Sid Vicious døde, må knægten hvile i fred.
2. feb. 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Hmm det første jeg umiddelbart tænkte på da jeg så den forsanger var. Hold da kæft hun må have ondt i ryggen.
Dernæst HJÆÆÆLLLPPPP en sugemalle.
Ja ja smag og behag er heldigvis forskellig. :-)
Heldigvis.
Jeg har aldrig været meget for silikonelæber høhø
WTF! Hun ser sød ud.
Tilfældigt er det vel, at et af dagens reklamebannere herinde hedder "Førstehjælpstasker" ;-)
Holme: Ja hun virker rar.
Sttv: Det må være en tilfældighed :)
Vor Herre er gavmild. Hvad han tager det ene sted giver han det andet sted.
Og her er det jo helt tydeligt at det er den smukke stemme, man først lægger mærke til hos hende. Hvad han har taget til gengæld skal jeg ikke kunne udtale mig om.
Hendes realitetssans?? :D
Orv nogle kasser.. Bagved Sid.. Dér.. :D
Send en kommentar