Moralske og eksistentialistiske overvejelser i sort/gul butikskæde

Jeg måtte naturligvis lige tjekke ind i den sort/gule indkøbskæde idag, dels for at fouragere fødevarer til livets ophold og dels for fortsat at observere tidens tøjtrends blandt de unge i den branche.

Lidt skuffende kan jeg melde at Fie idag var iført lyse jeans med grå benvarmere over aerobicstøvletten, ja og så den der grimme grå trøje man er indlagt til at gå med når man er ansat hos onkel Mærsks sort/gule kæde.

Da jeg tålmodigt stod i kø observerede jeg en mand iført slidt, beskidt arbejdstøj og et mindre barn, barnet plagede om hun ikke nok måtte få en af de til lejligheden opsatte, lok-børn-og-kvinder-i-fordærv-chokoladebarer??? Svaret lød, at det var der ikke råd til, hun kunne dog erhverve sig en lakridsbar, der ikke kostede så meget.

Tanker løb igennem mit hovede, "Ikke råd til? Jamen skal jeg spæde til med de resterende finanser imod erhvervelsen af bemeldte chokoladebar? Vil det være pinligt for manden? Lyver han for barnet? Ville jeg selv tage imod denne gavmildhed? Mon han tager det ilde op, hvis jeg tilbyder min hjælp?".

Mine tankerække blev brat afbrudt da en dame med kirurgisk præcision knaldede en overfyldt indkøbsvogn op i min akillessene for fuld kraft.

Hvad ville du have gjort?