F*ck you I wont do what you tell me!

Jeg er ked af at disse tider og disse internetweblogindlæg bærer præg af at der er en smule turbulens på arbejdet.

Igår tilbragte jeg en del tid med at konferere med en af mine gode venner over det dersens "telefonen" samtidig fik jeg talt med ham der er InformationsTeknologichef i skurvognen, ifølge ham bliver der ikke logget en bønne så i teorien kan jeg surfe løs som det passer mig når cheferne ikke er i nærheden. Jeg vil dog ikke gå og være fordækt omkring noget der burde være en menneskeret i dette vort informationsteknologiprægede samfund.

Ven og jeg nåede frem til at:

Jeg skal videre og mentalt i mit hovede er jeg faktisk allerede videre, jeg har truffet beslutningen så ingen grund til at hænge fast i selvmedlidenhed over hvor slemt det hele er.

Min profil på jobbet skal være lav, jeg passer mit shit uden at råbe op, uden at træde over de snævre grænser så der ingen undskyldning er for at afskedige mig, bider tænderne sammen og tænker på hvor dejligt det bliver når jeg får mit nye job. Tanker er toldfrie.

Så i øjeblikket har jeg syv ansøgninger i vandet, som sædvanlig er jeg overkvalificeret til et par stykker og underkvalificeret til et par stykker, tiden vil vise hvad der sker.

Kryds jeres små fedtede fingre børnlille!

PS tak for de søde kommentarer.