Parfiction # krafthelvede mange

De var vokset fra hinanden som det nogengange sker, deres fælles vej havde delt sig i to og var gået i hver sin retning. Deres følgeskab på kærlighedens og livets vej var bragt til ophør.

Nogen vil nok hævde at det var manglende vilje eller manglende lyst til at ofre sig for forholdet der havde fået det dertil, andre vil hævde at det bare var tiden der havde forandret dem begge, deres værdier og deres mål.

Han havde hurtigt fundet sig en anden, for som de siger i Sønderjylland, den bedste måde at komme over en på er ved at ligge oven på en ny, hun havde ventet længere og her efter halvandet år følte hun sig klar til at elske igen.

Hun havde mødt hans nye kæreste og budt hende velkommen i sit liv, så velkommen som man nu kan med en der nu er sammen med den man engang elskede.

Idag var første gang at han skulle møde hendes nye kæreste, hos en fælles ven, da han hørte at hun havde fundet en ny og at hun tog ham med blev han vred, såret og forvirret, selv om det jo var ham der var startet halvandet år inden med at være sammen med en ny.

Nu står hun så ved vinduet med telefonen i hånden, sønderknust over sin egen naivitet, sin egen sårbarhed, sin rummelighed samt følelsen af at han holder hende den nye for nar.

Er kærligheden bare en illusion?