9. nov. 2010

Et trist farvel

Der kommer en tid hvor man må tage afsked, et simpelt faktum en spilleregel om man vil her i livets store spil. Den bedste afsked er den man er forberedt på, den hvor man fattet og rolig kan sige, det var det, nu er det overstået, så starter der en ny fase af det vi kalder "livet".

De værste afskeder er dem hvor det kommer som lyn fra en klar himmel, man fanges på badeværelset i fængslet af tre herrer imens man er ved at bukke sig efter sæben.

En sådan afsked fik en af mine venners mor. 36 års tro tjeneste i en offentlig forvaltning, en lille fedtet konvolut, med en taxabon og et telefonnummer til en psykolog stukket i hånden af den 17 årige piccoline og Vens Mors verden lå i grus.

Jamen skide tak!

Selvfølgelig er der 6 måneders opsigelse osv osv, men hvor er det dog trist at den her erfarne dame pludselig står og er arbejdsløs efter 36 år samme sted, 4 år fra fortjenstmedaljen og et håndtryk med Johnny Margrethe.

Hvad skal min ven sige til sin mamma for at trøste?

8 kommentarer:

Steen AA sagde ...

36 års erfaring. F.u.c.k.

imangelafbedre sagde ...

Øv altså, hvor trist...

Han skal i hvert fald bage nogle dejlige boller og lave en kop te til hende. Han kan nok ikke gøre så meget andet end at støtte hende i de næste måneder.

:-(

Anonym sagde ...

slutter mig til den med boller og the....
36 år og find selv døren - tøserøv der er chef i den legetøjskæde!!!

Lise

Thomas sagde ...

Han skal måske ikke sige så meget, men lytte? Ved godt det er et tøset råd, men "det er dem der går glip af noget uden dig!" den er altså bare for fortærsket.
Måske skal han opfordre hende til at oprette en blog og skrive om det. Nu kan de jo ikke fyre hende...;-D

DFO

flo's diner sagde ...

Børnebørn, du! De virker på alt.
Eller måske tage hende med ud at rejse? Se noget andet og opleve friheden som noget godt, ikke som noget deprimerende?

spunky sagde ...

fandme en trist afslutning ...
og det mest besynderlige er at der kommer flere og flere af den slags triste afslutninger ... og det på trods af at regeringen skriger op om at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft...
(er der et eller andet jeg har misset???)
hvis det forsætter sådan her, så ender det jo med at der er flere arbejdsløse, en folk i arbejde...

men han skal først og fremmest lytte ... det er det der er vigtigst lige nu!

Uden Relevans sagde ...

Jeg tror også at "Glasset er halvt fuld" er det rigtige approach her.

Lena sagde ...

Føj for en historie.
Jeg tror ikke te hjælper i den situation, hvis det hjælper i nogen overhovedet. Det er sådan cirka kun i lægeromaner og deslige den går.
Derimod lyder det som en vældig god idé med de børnebørn der og måske også lige en opfordring til at sparke sin tidligere leder før hun går (LÆS: Give udtryk for sin sorg og vrede overfor rette vedkommende). Den lyse side er at hun vistnok efter ny praksis vil være fredet i dagpengesystemet, hvis hun går på pension når det er muligt, eller nupper en efterløn. Og der kommer børnebørne lige tilpas ind i billedet, for der er ikke noget værre for en småbørnsfamilie end at forældrene bruger deres tid på arbejde fremfor på at passe syge unger.... (så fik jeg lige afleveret den...)

Send en kommentar