google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: saarn er det bare
Viser opslag med etiketten saarn er det bare. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten saarn er det bare. Vis alle opslag

13. nov. 2013

Kaptajn Røvhat slår til igen.

I dag havde jeg parkeret mit nye automobil ved den lokale fødevarepusher, inden jeg steg ud kiggede jeg rutinemæssigt mig selv over skulderen for at se om der var nogen, der var ved at parkere på pladsen ved siden af den jeg netop havde optaget.

Og Bingo!

En herre iført en sølvgrå Ford Mondeo propellerede aggressivt sit automobil ind på pladsen ved siden af min, jeg skyndte mig at lukke min dør i igen inden Kaptajn Røvhat i Mondeoen kørte den af. Jeg steg ud og sagde lidt kækt. "Det var godt jeg kiggede mig for så jeg ikke mistede min dør hva?". Hvortil Kaptajn Røvhat svarede, "Ja det skal man jo gøre".

Jeg måtte en fire -fem flabede svar igennem før det gik op for mig at han var en tabt sag, uden for pædagogisk rækkevidde og at det ovenikøbet er den internationale "Vær flink dag". Hvilket det jo burde være HVER dag.

Med en let hovedrysten gik jeg forbi ham.

Der fødes en hvert minut siger man.

7. okt. 2013

En mand og hans harmonika

Forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, kom jeg forbi den lokale fødevarepusher. Klokken var tidligt om formidagen, så den lokale (ha!) harmonikavoldtægtsmand var ikke mødt ind endnu. Videre skulle jeg ind imod byen, hvor jeg fik forrettet mit ærinde og begav mig hjemad.

På vejen hjemad så jeg en stor lidt ældre mercedes stoppe op på sidevejen der leder hen til min lokale Irma. Ud af bilen steg den lokale (ha!) harmonikamishandler! Han trængte om bag automobilet og fremdrog sin elskede og misstemte harmonika, samt en mælkekasse til at sidde på. Han kiggede i sidespejlet og uglede sit hår lidt, inden han hankede op i det gentagne gange voldtagne instrument for at sætte sig foran Irmaen.

Så den lokale harmonikasigøjner kommer simpelthen anstigende i en mercedes!

Næste gang han messer "go weekend go weekend" imens han prygler sin harmonika, vil jeg række ham en flaske autoshampo, så han i det mindste kan få vasket sin bil.

27. jun. 2013

Mandeblog eller haveblog

Jeg står over for et eksistentialistisk spørgsmål.

Bloggen startede som en testosteronfyldt mandeblog uden relevans for nogen.

I dag er det en lidt mere afdæmpet affære. Testosteronen jar jeg, mandebloggen har jeg, men det er som om at der er gået hyacinter og hjemmesko i det hele.

Oh ja den er stadig uden relevans.

For nogen.