Forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, kom jeg forbi den lokale fødevarepusher. Klokken var tidligt om formidagen, så den lokale (ha!) harmonikavoldtægtsmand var ikke mødt ind endnu. Videre skulle jeg ind imod byen, hvor jeg fik forrettet mit ærinde og begav mig hjemad.
På vejen hjemad så jeg en stor lidt ældre mercedes stoppe op på sidevejen der leder hen til min lokale Irma. Ud af bilen steg den lokale (ha!) harmonikamishandler! Han trængte om bag automobilet og fremdrog sin elskede og misstemte harmonika, samt en mælkekasse til at sidde på. Han kiggede i sidespejlet og uglede sit hår lidt, inden han hankede op i det gentagne gange voldtagne instrument for at sætte sig foran Irmaen.
Så den lokale harmonikasigøjner kommer simpelthen anstigende i en mercedes!
Næste gang han messer "go weekend go weekend" imens han prygler sin harmonika, vil jeg række ham en flaske autoshampo, så han i det mindste kan få vasket sin bil.
Viser opslag med etiketten gøgl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gøgl. Vis alle opslag
7. okt. 2013
En mand og hans harmonika
Etiketter:
Agnes Obel
,
ahaoplevelse
,
bieber4life
,
danmark
,
egoister
,
folk og røvere
,
gøgl
,
hustlere
,
jow jow
,
levakovich
,
mandeblog
,
nationens tilstand
,
pissemyre
,
sigøjnere
,
saarn er det bare
4. jul. 2011
Boudieu på krydstogt
Den afdøde franske sociolog Pierre Bourdieu ville VIRKELIG have elsket at være på krydstogt. Ser du vor frøspisende ven havde en tendens til at kigge på andre mennesker og sætte dem i små kasser, generalisere over dem og sortere efter forskellige kriterier.
Dette gjorde han dog kun med franskmænd. I sit mesterværk La Distinction dissekerer Bourdieu det franske samfund på kryds og tværs.
Hvorfor denne lange smartassindledning? Jo ser du, jeg har i lighed med Onkel Pierre analyseret nogle af de folkefærd jeg er på krydstogt med. Resultatet følger her.
Amerikanere: De VED at de er alle andre overlegne, så ingen grund til at flytte sig for andre, holde elevatordøren eller på nogen måde vise hjælpsomhed. Kendetegn: Altid i buffeten med en hjemmegjort burger og en ekstra tallerken med Freedom Fries med ekstra salt på.
Italienere: De taler…alle sammen meget og højt ikke nødvendigvis med hinanden, men sådan bare generelt ud i luften. Italienere smiler aldrig. Kendetegn: Badesandaler, sjaler og anstrengt mine.
Englændere: Al tale foregår i råb. Gerne med cockneyaccent. Englænderens foretrukne habitat er poolen, hvor de lufter deres hvide/knaldrøde kroppe, altid med solbriller på. Kendetegn: En spand med Heineken, blege kroppe, grimme tænder og altid iført solbriller også under vand når de er i poolen.
Danskeren: Strithåret og arrogant, ligger/går med sine spejleffekt Burberrysolbriller og sviner alle andre folkefærd til i bredfyldt mål. Kendetegn: Iphone, med hvilken danskeren desperat prøver at fange bare en streg gratis Wifi.
Det var så det, jeg håber i kunne bruge det til noget. Hvis der er noget i vil vide om krydstogter så bare spørg, jeg har lidt sattelitinternettet tilbage, jeg kan læse med fra.
PS er 350 $ egentlig for meget for at få lagt sine egne fotos ned på en CDrom?
Abonner på:
Opslag (Atom)