Det er ikke dig, det er mig

Man vokser og lærer hele livet, var det Kierkegaard der sagde " livet forståes baglæns men leves forlæns"? eller var det Benjamin Button?

Anyway, Burberry din gamle skøge, jeg slår op! I "mit" hemmelige Burberry outlet i Hackney, hvor ingen normalt tør komme, eller har lyst til at komme, er der dukket to outlets mere op. Det betyder horder af nyrige kinesere alle vegne, samt en fordobling af priserne. Ting der før kostede 9-12 pund koster i dag 21 til 25 pund, altså tæt på normal retailpriser. Det er sgu ikke værd at risikere liv og lemmer ved at tage til Hackney for at spare 15% på Burberrykluns!

Tilfældig faldt jeg over Primark i stedet, det er en slags Daells Varehus, kun med tøj. Jeg kan nævne fem par sokker for 2 pund. Tre boksershorts for 5 pund og så videre. Alt er svinebilligt, men tilgengæld er køerne ligeså lange som Lars Løkkes bilag. Det tager op til 40 minutter at få lov til at betale.

Den sidste nye mode i London til jer hunner? Stramme halvgennemsigtige yogapants, gerne med en hvidstribet mormortrusse indenunder, så den kan ses igennem buksen. Varianter med g-strenge såes også. Kasketter med "Boy" påskrevet, samt korte jakker var også in. (Garanteret så man bedre kan se den moderigtige yogabuks.

Det var alt fra London denne gang.

En mand og hans harmonika

Forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, kom jeg forbi den lokale fødevarepusher. Klokken var tidligt om formidagen, så den lokale (ha!) harmonikavoldtægtsmand var ikke mødt ind endnu. Videre skulle jeg ind imod byen, hvor jeg fik forrettet mit ærinde og begav mig hjemad.

På vejen hjemad så jeg en stor lidt ældre mercedes stoppe op på sidevejen der leder hen til min lokale Irma. Ud af bilen steg den lokale (ha!) harmonikamishandler! Han trængte om bag automobilet og fremdrog sin elskede og misstemte harmonika, samt en mælkekasse til at sidde på. Han kiggede i sidespejlet og uglede sit hår lidt, inden han hankede op i det gentagne gange voldtagne instrument for at sætte sig foran Irmaen.

Så den lokale harmonikasigøjner kommer simpelthen anstigende i en mercedes!

Næste gang han messer "go weekend go weekend" imens han prygler sin harmonika, vil jeg række ham en flaske autoshampo, så han i det mindste kan få vasket sin bil.

Sådan afviser du en telefonsælger for altid

Det er ganske simpelt, som den kære Uffe, så rigtigt skrev. Når telefonen kimer og det er ukendt nummer, så slip ikke grydeskeen, men bliv ved med at røre rundt i gryden imens du roligt hører sælgeren præsentere sig.

Så siger du: DET BRUGER VI IKKE.

Høn siger: ehh hvad?

Du: DET BRUGER VI IKKE!

Her kan du så roligt lægge røret på (som det jo stadig hedder) for du har jo sagt at det bruger du ikke, uanset HVAD de vil sælge dig.

*Breaking!* Villaejere skræmt over naturen

I lokalnyhederne står der i dag om villaejere i Espergærde samt Helsingør, der er generet af lugten fra tang.

Som i naturen. Som i tang... altså lugten af tang generer dem. Når de sidder i deres 12 millioner kroners huse og kigger ud på solopgangen.

Heldigvis har en af villaejerne en løsning klar.

Man tørrer angstens sved af panden, for man VAR jo blevet lidt bekymret over at villaejere i Espergærde bliver generet af lugten af tang.

Løsningen er ifølge villaejeren at sende kommunens arbejdsløse ud for at samle tangen ind og smide den ud i havet.

Den lader vi lige stå et øjeblik.



Sådan.

Kommunen afviser dog at have ansvar for at naturen lugter og har afvist at gøre noget.

Er det ikke en fed historie?

Aha! Med succes på

Nej det er ikke fordi jeg lige har opdaget at når jeg gnider på min magiske brandmands hjelm så sprøjter det ud af hullet i toppen (Den må i selv udtænke).

Ej heller har jeg knækket koden til hvordan det her i slutningen af september stadig er muligt at spotte lårkortnederdelsbeklædte cykelpiger (mon de missede færgen til de varme lande der bringer dem herop hver forår?).

Jeg taler om at! Jeg har fået afleveret opgave nummer to på mit studie, et lille mirakel i stil med at Løkke stadig er statsmedister eller at der kun er 37 dødsofre for den herlige Afghanistankrig, årh... ved i hvad? Det gjorde slet ikke ondt!
Jovist, der skulle tænkes lidt, der skulle omformuleres, omskrives men vi kom frem i enden (høhø). Svinet er lagt på hylden og ligger nu og modner til et sidste gennemkig i morgen inden den endelige aflevering (høhø) onsdag.

Aha! Jeg kan jo godt! (noget der ikke er så svært endnu).