google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: undren
Viser opslag med etiketten undren. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten undren. Vis alle opslag

13. nov. 2013

Kaptajn Røvhat slår til igen.

I dag havde jeg parkeret mit nye automobil ved den lokale fødevarepusher, inden jeg steg ud kiggede jeg rutinemæssigt mig selv over skulderen for at se om der var nogen, der var ved at parkere på pladsen ved siden af den jeg netop havde optaget.

Og Bingo!

En herre iført en sølvgrå Ford Mondeo propellerede aggressivt sit automobil ind på pladsen ved siden af min, jeg skyndte mig at lukke min dør i igen inden Kaptajn Røvhat i Mondeoen kørte den af. Jeg steg ud og sagde lidt kækt. "Det var godt jeg kiggede mig for så jeg ikke mistede min dør hva?". Hvortil Kaptajn Røvhat svarede, "Ja det skal man jo gøre".

Jeg måtte en fire -fem flabede svar igennem før det gik op for mig at han var en tabt sag, uden for pædagogisk rækkevidde og at det ovenikøbet er den internationale "Vær flink dag". Hvilket det jo burde være HVER dag.

Med en let hovedrysten gik jeg forbi ham.

Der fødes en hvert minut siger man.

1. aug. 2011

Nu skal man jo ikke kaste sten når man selv bor i en å fuld af glas og mel II

Er jeg den eneste der har tænkt på hvor bizart det er at Danmark som nation beskytter det libyske folk imod overgreb, ved at bombe det libyske militær? At regningen i bomber og missiler alene står i 200 millioner kroner?

Det beløb er uden flybenzin, piloter, våbenteknikere og mekanikere.

At man for de penge kunne stoppe sulten og tørsten på Afrikas Horn?

Næste gang jeg får penge fra Google Adsense, går de til Røde Kors, har jeg besluttet. De få hundrede kroner gør sikkert ingen forskel, men det er vel bedre end ingenting.

25. feb. 2011

Tre spørgsmål jeg gerne vil have svar på

Jeg har gået og undret mig lidt her på det sidste, måske fordi jeg har fire fridage helt Palle alene i verden, vi har nemlig afleveringsfri på Pottemagerskolen, så jeg har tid til at tænke de helt store tanker om livet, universet og alt det der.

Jeg vil gerne have dine ærlige svar.

Jeg tilspørger dig kære læser.



1. Er jeg den eneste i universet der ryster skraldeposen, så der kan være mere i frem for at gå ned med den?

2. Er der andre end mig der har opdaget at prisen på Kærgården nu er oppe i 16.95 per bøtte?

3. Tror du at Birthe Rønn Hornbech har skjult noget eller er hun bare et offer for uduelige embedsmænd?

På forhånd tak for dine svar.