Rastløs med rastløs på

Kender du det? Man går fra det ene rum til det andet, starter lidt på et projekt, går så videre, surfer lidt internettet, går så i gang med en ny opgave, går en tur, laver lidt mad, hele tiden skal der ske noget og hvad end der sker, så er det ikke det man venter på. For man er rastløs.

Jeg venter på studiestart, venter på at komme igang, blive færdig med uddannelsen, komme videre.

Kom så!

Nåmmen så er alt jo i orden.

Ind i mellem er det meget rart at mentalt læne sig tilbage i stolen og tænke lidt over tingenes tilstand. Tage en timeout fra det pulveriserende liv og sidde og kontemplere sin tilværelse i stort som småt.

Efter en tid helt uden penge, har administrationsselskabet fra min andelsbolig overført en million kroner til min konto. Det giver også en dejlig ro at vide at 14% i rente i på kreditkontoen nu er fortid.

Så er der kun lånene tilbage, men til 3 og 1.61% i rente så går det nok.

Efter 14 dage med sol kom regnen. De første Facebook-bekendte der før peb over solen, piber nu over at det regner. Sådan er det for nogle mennesker for dem er alting skidt altid.

Selv sidder jeg på balkonen med den slæbbare og nyder duften af sommerregn. Jeg kan næsten høre græsplænens takkesang.

Tag du fem minutters pause og kig på regnen.

Fordi du fortjener det!

Den nye husejers guide til alting part II

Yep, så har jeg også fået internettet og vil derfor ile med part 2 i denne fantastiske guide til den nye husejer.

Alt dit tøj er havetøj.

Jo det er, for selv om man er iklædt sin gallakjole og er på vej til Moster Mogens konfirmation, så SKAL man lige nakke den mælkebøtte i indkørslen inden den multiplicerer sig selv til 455 nye planter.

Det der med at hilse på sin nye nabo, når man har boet i et villakvarter i mange år, er åbenbart en fuldkommen uddød tradition, eller også er vore naboer nogle dumme svin.

Listen over ting du har brug for til haven er uendeligt lang, der er millioner af gadgets du MÅ eje.

Jeg stopper lige her, for jeg skal lige kvase en mækebøtte og løbe efter hjem Is bilen.

I did it!

Jeg er nu officielt bachelor i Informationsvidenskab og Kulturformidling!

Trods min lidt modne alder har jeg gennemført en videregående uddannelse. Det er en skøn følelse, men forude venter nye udfordringer. Her hviles ikke på laurbærrene.

Jeg er allerede i gang med research til næste og sidste opgave. Ja og så flytter jeg. I morgen lørdag.

Det er sindssygt...jeg har boet samme sted i 18 år. Nu er det adios, farvel og goodbye.

Verden står åben.

Carpe frigging diem og alt det der!

Fars dag

Min far ville være stolt af mig, hvis han levede i dag. Det er jeg sikker på. Jeg har brudt den sociale arv, har (næsten) fået mig en uddannelse og er i disse dage ved at flytte i et hus.

Dette er ikke et selvrosende, se mig! se mig! eller et pladderromantisk, "det er synd for mig" indlæg, men det ligger nok der i mellem.
I disse dage læser jeg op på den opgave, jeg fik skrevet. læser teorien bag og samtidig pakker jeg i kasser, forsøger at rydde en urskov af en have og få noget at spise ind i mellem.

På dage som Fars dag og Mors dag bliver jeg altid lidt sentimental, jeg ville gerne kunne fortælle mine forældre, alt det jeg har nået og alt det jeg drømmer om at nå.

Så alle jer, der har en eller flere forældre at give gaver og dele tid med, nyd det! nyd det for helv!

Kender du det?

De der folk, der taler om at DU kan gøre en forskel i DIT liv osv osv osv

At man skal have en positiv attitude, få det bedste ud af alting?

Dayum!

Her er der en der walker the walk og talker the talk.

Hav en FORTSAT god uge.

dårlig service igen

Så har jeg fået min Braun 790 CC4 shaver tilbage fra reparation.

Men, den er ikke repareret.

Giv mig styrke!

Slåskamp i skolegården

Så længe der har fandtes mennesker, ja så længe har de samme mennesker været i mere eller mindre store konflikter med hinanden.

Det er som om det er vores natur at skulle dominere andre, hævde os selv, træde på de svage for at vinde respekt i hierakiet både i livet alment og i skolegården.

Jeg husker selv at jeg måtte forsvare mig imod en af de andre drenge (på cirka 12), der ville smadre mig fordi jeg bar briller og han derfor troede at jeg var svag, jeg husker at jeg slog ham så hårdt jeg kunne, lige i skærmen fordi jeg en gang for alle ville vise, at jeg ikke gad at slås, men at jeg godt kunne slås, hvis det kom dertil.

Den anden dreng måtte på skadestuen og sys. Jeg blev aldrig overfaldet igen.

Ak ja boys will be boys, som de kære anglofile ville sige det. Det er også fint nok at de små drenge slåsser i skolegården, men når de via Facebook aftaler at mødes i en park og den ene knejt tager en kniv med til slåskampen og dræber sin skolekammerat så er der sgu et eller andet galt et sted.

Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?