Fars dag

Min far ville være stolt af mig, hvis han levede i dag. Det er jeg sikker på. Jeg har brudt den sociale arv, har (næsten) fået mig en uddannelse og er i disse dage ved at flytte i et hus.

Dette er ikke et selvrosende, se mig! se mig! eller et pladderromantisk, "det er synd for mig" indlæg, men det ligger nok der i mellem.
I disse dage læser jeg op på den opgave, jeg fik skrevet. læser teorien bag og samtidig pakker jeg i kasser, forsøger at rydde en urskov af en have og få noget at spise ind i mellem.

På dage som Fars dag og Mors dag bliver jeg altid lidt sentimental, jeg ville gerne kunne fortælle mine forældre, alt det jeg har nået og alt det jeg drømmer om at nå.

Så alle jer, der har en eller flere forældre at give gaver og dele tid med, nyd det! nyd det for helv!

Vandt vi?

Jeg læser her til morgen at Osama Bin Laden er død, sjovt nok så VAR han i Pakistan, og sjovt nok, så boede han ikke i en hule i et bjerg, næe nej flere hundrede kvadratmeter boltrede han sig på. 60 km fra hovedstaden, tre etagers luksus.

Pakistan vidste intet, siger de.

Anyhow, så kan vi jo godt hive vore soldater hjem fra Arfggaaaaaaaaaaaanistan nu.

Krigen mod terror er ovre, vi vandt. Mon det er derfor folk de skamløst og smagløst jubler? Eller er det fordi Bin Laden, var blevet et symbol for terroren? Tror disse amerikanere nu at alt er vundet?

Det bliver spændende at se, personligt tror jeg ikke at det ændrer så meget igen, der vil altid være nogle der fører sagen videre.

Hvad tror du?