Slåskamp i skolegården

Så længe der har fandtes mennesker, ja så længe har de samme mennesker været i mere eller mindre store konflikter med hinanden.

Det er som om det er vores natur at skulle dominere andre, hævde os selv, træde på de svage for at vinde respekt i hierakiet både i livet alment og i skolegården.

Jeg husker selv at jeg måtte forsvare mig imod en af de andre drenge (på cirka 12), der ville smadre mig fordi jeg bar briller og han derfor troede at jeg var svag, jeg husker at jeg slog ham så hårdt jeg kunne, lige i skærmen fordi jeg en gang for alle ville vise, at jeg ikke gad at slås, men at jeg godt kunne slås, hvis det kom dertil.

Den anden dreng måtte på skadestuen og sys. Jeg blev aldrig overfaldet igen.

Ak ja boys will be boys, som de kære anglofile ville sige det. Det er også fint nok at de små drenge slåsser i skolegården, men når de via Facebook aftaler at mødes i en park og den ene knejt tager en kniv med til slåskampen og dræber sin skolekammerat så er der sgu et eller andet galt et sted.

Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?