google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Fedtness svar udbedes – Uden Relevans

2. jun. 2011

Fedtness svar udbedes

Okay nu spilder jeg lige bønnerne ikk?

Jeg har været i et fedtnesslokale! Jup! det er nu ikke fordi jeg ikke kan se mine tæer eller noget, men jeg synes nu altså at det ville være rart med bare en lille smule form i kroppen når jeg skal spille lidt for sjov bold senere på sommeren.

Anyway. Mit spørgsmål går til de kloge af jer, der VED noget om fedtness, jeg tænker nok mest på Linda fra Blogsbjerg, der lissom ved alt, men ... ehm her kommer spørgsmålet.

Nede i lokalet står der sårn en ancient maskine med et læderbånd, man kan sætte om kufferten, hvorefter maskinen ryster det hele igennem. Jeg så en lettere ehm ret fed dame, der brugte maskinen den anden dag, men virker sådan en himstregims? Er det ikke bare ligesom Dines Abdominizer bare ren fis i en hornlygte?

På forhånd tak for eventuelle kloge svar.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nej og jo

Linda sagde ...

Hej mof.

Altså, nu er jeg jo ikke fys, og jeg har ikke set pågældende maskine, men jeg har en mistanke om, hvad det er for en.

Jeg forestiller mig, at opfinderen af den har tænkt, at den skulle virke som en slags massage.

Massage før og efter træning kan være en rigtig god ide, idet det øger din smidighed, og - via øget blodgennemstrømning - borttransporterer affaldsstoffer, hvilket nedsætter din restitutionstid. Det er bl.a. derfor cykelryttere bruger det meget.

Meeeeen, om det virker.... Altså.. Slet, slet ikke i nærheden af, hvad rigtig massage kan gøre. Men ligesom strækøvelser for nogle øger velværet og nedsætter stivheden, selvom der ikke forelægger bevis for, at det skulle have nogen som helst effekt overhovedet, så tror jeg, at rystepudseren for nogen kan give en oplevelse af at få løsnet op.

Så kort sagt: Hvis du har god tid, og finder det fornøjeligt at stå der, så knock yourself out. Det skader i hvert fald ikke. Har du derimod travlt, er det nok en af de ting, du kan springe over uden at skulle trække det på samvittighedskontoen.

Yes?:)

Uden Relevans sagde ...

Hej Linda

Tusind tak for det gode og fyldestgørende svar. Maskinen minder om en rystepudser, så det må være den samme.

Gad vide om jeg skal fortælle den store dame at det ikke virker som hun tror :)

Stop det dog sagde ...

Lad hende blive i troen... Der er ingen der nogensinde har fået noget godt ud af at få at vide at julemanden ikke findes (sagde hende der ikke sætter sig på rystepudseren mere)...

Uden Relevans sagde ...

Beklager meget! :)

Send en kommentar