Sikke en fest eller det der

Igår var jeg til julefrokost hos en af mine perifere bekendte der åbenbart trængte til lidt intelligent selskab og min naturlige skønhed til at kaste lidt glans over sin begivenhed, lidt ligesom når man inviterer en kongelig når man åbner en motorvej, ingen ved faktisk hvorfor de er der og selv gider de egentlig ikke rigtigt være til stede.

Det første syn der mødte mig da jeg trængte op i entreen var synet af verdens mindste g-streng lidt hævet over en buksekant, således opløftet med ny energi bekendtgjorde jeg min ankomst.

Derfra var det så ned ad bakke.

Godt nok fik jeg en borddame der var guddommeligt smuk, meen 22 år og Sosuassistent (vor tids helte sammen med postbude og buschauffører) var måske ikke lige det bedste match, desuden tilbragte hun det meste af aftenen med at råbe i telefon med/ad sin sygeligt jaloux kæreste.

Man havde glemt at fortælle mig at forplejning ud i de våde varer var for egen regning så jeg havde kun en nødpils med, hvilket medførte at jeg intet andet drak hele aftenen.

De tilstedeværende hanner prøvede konstant at presse mig til at drikke snaps, hvilket får mig til at gå i den modsatte retning, (her havde omvendt psykologi været på sin plads). Stemningen blev løftet og festen nåede til det punkt hvor folk begyndte at tale om deres sygdomme, så ved man at det er på tide at tage sin afsked.

"Jamen Måffar!!! Hvad mæ hende mæ røven! og den der thong?? hva hva?" Lad os bare sige at den hest døde da samtalen faldt på vore stakkels soldater der er i ulovlig krig rundt omkring, hendes mand er nemmelig i krig for demokratiet eh...nårh nej det HAR vi jo opgivet... han er i krig for at Anders Fogh fortsat kunne være George Bushs skødehund i Europa.

Faktisk skete der et par sjove ting mere, jeg har dog krampe i mine små fingre og det skal jo nødig blive et indlæg af Kapsterske dimensioner.