Det fylder mig med en uendelig tristesse når jeg hører om mennesker der efter en lang årrække sammen skal skilles, altså "gå fra hinanden" for det sætter altid sine spor på de involverede, specielt slemt er det for de involverede når der er børn med i billedet.
Her på byggepladsen blev en af mellemlederne skilt for noget tid siden, det første halve år sad han nærmest bare og stirrede blankt ud i luften, selv om det var ham der havde initieret hele processen. Det blev en meget meget grim affære hvor det endte med at hun solgte hans bil for billigt og han sagsøgte hende osv osv.
Mine forældre skulle nok have været skilt, jeg tror dog at de valgte at blive sammen på grund af mig, til gengæld skulle jeg opleve dem skændes så pudset nærmest røg ned af væggene på nærmest daglig basis.
Så ved jeg ikke hvad der er bedst...
Jeg håber at dem jeg kender der pt er igang med processen finder ud af en løsning der gør alle tilfredse.
18. sep. 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
3 kommentarer:
Ja, jeg har altså lagt en awesome girl-award til dig ovre på min blog. Jeg regner med, at du er mand nok til at klare den, og jeg vil så gerne vide ti ting om dig.
Super! spændende...
Jeg må se hvad jeg kan komme op med, lige i øjeblikket sidder jeg og fordøjer den nye Dan Brown.....whoa!!!!
Voksne mennesker kan simpelthen være nogle svin. Utroligt, når det nu er folk, som engang elskede hinanden...
Send en kommentar