Ingen f*sse i Ole Henriksen

Igår var jeg til noget julefrokost med en veninde nogle flygtigt bekendte, et lille sluttet selskab på en ti personer, det var utroligt at se de parringsritualer som de store hanner satte i værk med større eller mindre ildhu (fedt ord ikke?).

Den ene forsøgte sig med en psykologisk/filosofisk indstilling over for en tårnhøj blondine med verdens længste øjenvipper, den eneste lille akilleshæl i planen var at hun jo var blondine og derfor ikke fattede hvad han mente, ja det og så det faktum at det var rent mundlort han lukkede ud. (oh ja det og så kendsgerningen at han var en mandsling på 168 cm og hun var på min højde 188cm).

"Kvinder klæder sig i rødt til julefrokoster fordi de vil have opmærksomhed de vil gerne jages.". Eh fantastisk Desmond Morris :o).

Et andet approach var også ovre i filosofien (Det er åbenbart der man skal have sin base hvis man vil have fjas). Han havde også den småpattede mellemleders fulde opmærsomhed og beundring med Foucault og de roller vi påtager os i hverdagen, lige indtil han trådte på en Shuhmine iform af at svine Ole Henriksen til.

"Jeg fatter ikke at den mand altid er så irriterende glad, det må være falskt!" Boom! så var han væk i en sky af Ole-er-sød-argumenter.

Mig?? Jamen jeg sad og talte med den halvfede storpattede (for øvrigt klædt i rødt) skolelærer (som altid er til stede ved julefrokoster) og hun var også vældig klar, da jeg fik et anfald af klarsyn og forudså et væld af bristede forhåbninger og tristesse når jeg åbenbarede for hende at det der med "Fat chicks" ikke er min boldgade.



Dont mess with Ole!