Ja eller faktisk burde det her internetweblogindlæg hedde.
Bedsteforælder min bedsteforælder!
Da jeg så hvordan Den kære Spacemermaids farfar gav den gas på klarinetten og stod og hyggede sig med sin ven fuld af livsglæde og godt humør, mærkede jeg samtidig et lille stik i mit ellers kolde krystalhjerte (hugget fra Narnia: røvfilm lad være med at se dem, læs bøgerne istedet C. S. Lewis har skrevet dem) for jeg har aldrig rigtigt haft bedsteforældre, da jeg er lidt af en efternøler.
Jeg husker min Farmor der lå på et hospital i det midtsjælandske med flere tuber og slanger end din gennetstnitlige borgkriger (fra Star Trek: fed serie se dem, på nær de gamle). Hun lå der og kunne ingenting og en dag var hun død, min farfar var død nogle år inden da jeg var endnu mindre.
På mødrende side havde jeg en Morfar der vist nok var noget officersværk for tyskerne under krigen, da vi nedstammer fra en Prøjsisk officersslægt der kan spores helt tilbage til Kong Frederick den 1. af Prøjsen. Det "taler man ikke om". Så om ham ved jeg nada da han åbenbart skred fra min Mormor i 30erne. Min Mormor havde jeg til jeg fyldte 12, hun døde på min fødselsdag efter at have været syg længe, så hende har jeg heller aldrig kendt.
Ved faktisk ikke hvad jeg ville sige med dette...
Hvis du har nogen bedsteforældre i din familie så vær glad for det, hæng ud med dem, for pludselig en dag er de væk og så vil du fortryde at du aldrig tog dig sammen til at lære dem at kende.
PS Rumfrø hils din farfar han er for rå!
24. nov. 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
3 kommentarer:
hves man ønske at finde ro.så skal man da ha lov til det det syns jeg da jweg sel hvel prøve igen at forsøge selmordt da inge hve ha mig mvh kb
jeg vil gerne gegå selvmord og har tænkt meget på hvordan , mit liv er så fyldt med smertefuldt efter et dødfald og da jeg var allerlængst nede fortælte min søn mig hvor forfærdeligt jeg så ud at der var beskidt hos mig altså alle de ting jeg skammede mig over ikke at kunne klare ,det er 6 mdr siden og han vil ikke se mig , skammer sig over at jeg er blevet syg . jeg er ikke bange for at dø men bange for at leve.
Der er altid en vej ud. tal evt med Livslinien, 70 201 201.
Send en kommentar