Og så sagde vi jo at alt blev godt

Det er efterår og melankolien rammer mig, som en banjo i et westernslagsmål. Jeg skal hanke op i mig selv, for at se de gode ting omkring mig. Dagene glider forbi som tidevandet over stranden, igen og igen er en dag gået. Det er som om, at hver dag bliver kortere og kortere og går hurtigere og hurtigere forbi mig.

Der er mange ting at glæde sig over, dem vil jeg prøve at finde i morgen. Denne dag er for længst spildt med at være nedslået og trist.

Det værste er jo, at det kun er september, nu venter oktober, november, november, november, december, januar, februar, marts før det igen bliver vejr til at bevæge sig uden for.

Er det snart i morgen?

Den nybagte husejers guide til alting part V

Selv om man overtager et HELT nybygget og perfekt nyt hus.

Vil der altid være noget i vejen.

Nu har jeg overtaget en vakkelvorn rønne fra 1927, der er bikset sammen af flere omgange senest i 78 og 81 efter sidste ejers skud i tågen.

Noget af mit byggesjusk hænger måske sammen med at mit hus engang har været rockerborg.

Ja...en fucking rockerborg...

Anyway uanset hvad du residerer i, kan du godt finde værktøjskassen frem. For så mangler der lige en skrue der, så skal der lige et spejl op der osv osv osv.

Jeg har fikset utroligt mange ting selv, godt nok i småkategorien, men alligevel.

Mit råd må i den forbindelse være. Lån en bog på biblioteket der kan give dig tips og tricks til hvordan du bruger værktøjet.

Aldrig har jeg skuet, boret og banket så meget som efter jeg fik hus.

Hvad i alverden er det her?

Hvad i alverden er det her? Og ikke mindst. Hvordan slår jeg det nemmest ihjel?

Napalm? Dynamit? Eller motorsav og plov?

Nu må i haveejere lige steppe up. Jeg ved at nogle af jer, har endog meget flotte haver.

Tusind tak for de søde kommentarer på forrige indlæg, der varmer sgu en gammel kyniker.