Dybe tanker om at studere

Jeg synes at jeg vil dele mine tanker om hvordan det er at starte på et studie når man er "voksen". Ikke at jeg føler mig gammel eller noget, men jeg kan godt se at med alderen er jeg blevet mindre impulsiv, mere rationel, men stadig ikke kedelig (forhåbentlig).

Den største hindring var faktisk mig selv! Mine tanker om hvad de ville tro var den største forhindring. Tro det eller lad være, de andre kiggede lidt på mig, så at jeg er ældre end dem, og det er så det. Jeg er blevet accepteret på lige plan med alle andre, selv om jeg nødvendigvis med min erfaring måske kommer til at være lidt af en "goto-guy" for underviseren, når der skal hentes eksempler fra dagligdagen ind i undervisningen.

En anden stor hindring har været, at jeg (stadig) skal lære, at det ikke er mit ansvar om de består eller ej! Jeg kan blande mig udenom, (som de gør med mig) det er deres ansvar ikke mit.

Studiegruppen er vigtig, meget vigtig, en forkert gruppe uden kemi - laver crap resultater, så må man indse dette og forlade gruppen.

Sidste erfaring, jeg er nødt til at læse ekstra ved siden af, eller jeg gør det, for at få mere nuancerede billeder ind i mit hovede, dette semester har ikke været så læsetungt, så jeg har haft mulighed for at læse uddybende litteratur ved siden af. Det kan klart anbefales, hvis man har tiden.

Så hvis du går og overvejer at studere i en "sen" alder, så vil jeg sige go for it!