Det kan man da ikke?

I går var jeg ude at køre med noget skabt af Beelzebub/Satan/Lucifer/Fanden/Den Hornede Gud/Lysets Prins/Kært barn har mange navne selv.

Nemlig Offentlig transport! Ja du gyser lidt ved tanken og trækker din forvaskede lyseblå slåbrok sammen omkring dine åreknuder under knæene du har stået i kø for at få opereret i årevis.

Jeg står og stener i det her tog og kigger lidt på mine medpassagerer, for som et gammelt husråd jeg selv lige har fundet på siger: "Er du trist og deprimeret så kig dig rundt, for alle andre ser da ud til at have det værre og så er det ikke så slemt for dig alligevel".

Der sidder en lettere fedladen bebrillet mand med hestehale og de mest kiksede blå cowboybukser jeg længe har set, vi snakker marineblå lige rør direkte fra Frøkjær årgang 79, han har en brun (Selvfølgelig) vindjakke på og eks-hvide gummisko.

Jeg synes han virker bekendt på en måde, men kan ikke lige placere ham, da de der "hawaii-aftener" i Amigo Saunaclub efterhånden mest handler om druk. Spøg til side, han virker bekendt.

I det sekund han retter på sine briller, der er faldet ned over næsen, realiserer jeg, hvor jeg har set ham før!!! DET ER HAM FRA DEN DER "Det laver dine venner nu- sluk mobilen reklame" i biografen!

Du ved den hvor man ser en person klædt ud som trold gå gennem skoven og han bliver overfaldet af en "troldmand" der smider ris udover ham og råber "Iskrystaller iskrystaller!!" Hvorefter Trolden står helt stille og kun lige retter sine briller.

Jeg var lige ved at spørge ham ad, "Hvae er det mig der er idiot eller er du ham reklametrolden??"

Men det kan man da ikke.