Nu er de højtlarmende håndværkere gået hjem. Fredag er jo den korte dag som man siger i den branche.
Så jeg satte mig for at reflektere, men det var ikke den bedste ide jeg nogensinde har fået. Det eneste der skete var at jeg blev trist.
Man siger jo at det er livets gang, men i så fald er jeg ikke tilfreds med livets gang you bastards.
Nu sidder jeg her med en tåre i min øjenkrog og er fyldt med vemod og savn.
Imorgen bliver en meget bedre dag, det er jeg sikker på!
Det kan ikke blive andet, må se fremad og være glad over at jeg selv er i live osv.
13. apr. 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
3 kommentarer:
Awwwww...
*Lupo lægger en arm om morfars skulder og er stille...
Kæmpekrammer til dig, Morfar.
Jeg ved ikke hvorfor tingene er, som de er, men vi må bare sige: Der HAR været kærlighed, og det er bedre, end hvis der ikke havde været nogen.
Jeg sender dig også nogle tanker i din triste stund.
Kærlig hilsen Maja
Send en kommentar