A quiet moment of reflection

Man kan kende en skoddag på at den som regel starter elendigt og så gradvist bliver værre indtil den kulminerer i en kaskade af katastrofer og elendighed.

Dagen startede allerede kataklysmisk i morges med at jeg ikke kunne sove mere, klokken 05.41.

Som tidligere annonceret er det jo min, eller det ville have været min Mors fødselsdag idag. Jeg havde faktisk tænkt mig at (måske lidt selvhøjtideligt) tænde et lys og så sidde en fem minutters tid og bede en lille bøn til de højere magter og sende hende en kærlig tanke.

I det eksakt samme øjeblik som jeg havde tænkt mig at reflektere lidt, begynder en borehammer at smadre vægen nedenunder, med cirka 120 decibel eller mere, det er min underbo der skal have revet en væg ned.

Så for at holde den konstante larm ud har jeg været tvunget til at sætte noget grim musik på og spille meget højt, jeg håber virkelig at den højtlarmende orange murermester og hans unge spændstige lærling kan lide Konkhra! (dansk dødsmetal i verdensklasse spørg din teenager).

Morfar uden reflektion men med masser af larm.