Engang for længe siden i det der engang hed Jugoslavien, som nu hedder en hel del andre ting. Vi var udstationeret i nærheden af en by for at holde to stridende parter fra at strides.
Ved en af indfaldsvejene til byen havde vi en kontrolpost, ved siden af posten lå der et minefelt, som kun var blevet nødtørftigt ryddet, altså kun der hvor vejen gik, der var stadig miner på begge sider af vejen.
Ude i minefeltet lå en bajonet og en hjelm der havde tilhørt en stakkel der havde detoneret en mine under krigen. En af kollegaerne ville gerne eje disse effekter som souvenirs, så han hyrede en lokal knejt til at hente dem for den fyrstelige sum af hvad der svarer til 200 kroner.
Den her lokale knægt gik så langsomt og forsigtigt ud i minefeltet, han havde ryggen til os, idet han nåede hjelmen og bajonetten, smed kollegaen et blålyn (militært kanonslag) langt op i luften henover knægten, BADABOOM!!!
Aldrig har nogen løbet så stærkt hverken før eller siden.
Det grinede vi meget af den sommer...
*** Disclaimer historien er sand, det er dog ikke mig der har oplevet den ***
20. apr. 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
2 kommentarer:
EEEEEEEEEJ, hvor grumt !
Vær glad for, at det ikke var dig, der oplevede den...for så havde karma klasket din røv meget mere grundigt end en varmeregning og tre dages lukning af vand ku' gøre det...
Hehe Endelig en kommentar!
Tak Maria :o)
Send en kommentar