På fredag har min mor fødselsdag, eller det har hun jo ikke for hun er jo død.
Men på fredag vill hun have haft fødselsdag, hvis hun levede.
For første gang i mange år skal jeg ikke ud til hende og sige tillykke, ingen gullasch med kartoffelmos (min livret), intet kram intet nogetsomhelst...
Når min bror og jeg er døde, vil ingen vide at hun har været her, ingen vil vide at hun betød noget, hvad er meningen med det hele???
Hvor er det mærkeligt
8. apr. 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
6 kommentarer:
Dybest set så vil hun vel gå over i uddødeligheden ... den dag du mangfoldiggøre dig og gennem dine fortællinger, så vil andre vide, at hun har været her... På den måde lever eksempelvis min oldefar - på trods af, at jeg aldrig mødte ham... Men han var godt nok en sej og sjov fyr.. :-)
Kære Morfar, jeg føler med dig. Min Mor er også død alt for tidligt. Det er tretten år siden og jeg forstår stadig ikke, at jeg ikke skal se hende igen. Døden er uforståelig.
Kærlig hilsen Maja
Problemet er, at vi er født med trangen til at danne mening. Hvem siger at der ER mening?
Vi opstår af støvet og vi bliver til støv igen.
Kød-avatarer i et underligt spil.
Din mor bliver ikke glemt, for hun har jo berørt dig og din bror. Og de mennesker som i fortæller om hende, ja de har jo også lidt med.
Fik lige en klump i halsen og sender dig et blog-knus. Hvis jeg kunne lave mad, ville jeg kokerere gullasch til dig, men det ville jo ikke være det samme.
Tror aldrig at noget menneske helt forsvinder. Og med dit indlæg er vi mange, der tænker på hende.
Morfar takker
Send en kommentar