I dag i buslinje 10, jeg skal ind i bussen, men dette besværliggøres af 28-årig junkie-tøs i al-for-stramme-se-min-kødløse-røv-buxer, der står og er ved at skubbe sin klapvogn med alt-andet-end-begejstret spædbarn op i bussen, selvfølgelig der hvor buschaufføren ( God bless them) har sit førersæde ( fedt ord) beskyttet af en oplukkelig klap...Bettina ( det kalder vi hende lige resten af indlægget) råber til Dennis ( han måtte hedde Dennis) "ka du ikk lige holde den her lortelåge!" Dennis, ja han var bodybuilder, skaldet, iført Karl Kani-jakke ( hmm ham Karl Kani må da være rig efterhånden, hvem ER han?) stor tung guldkæde, (sikkert erhvervet ved salg af anaboliske stereoider), og minsandten også Karl+s jogginbuxer, (ham Karl må da snart fryse når alle går i hans tøj). Nå men geniet får hevet lågen væk og Bettina får kæmpet klapvognen med skrigende baby op forbi klippekort-automaten, mens hun højt råbende proklamerer. " Så kan de sgu da lære at være her, hvis de vil have penge for turen mand!!!" ( Lige netop i det sekund kunne jeg se hvad jyderne mener med at vi Køwenhavnere er noget for os selv).
Anyway...Bettina og Lonnie ( hendes 14årige datter, iført lyserød skihue broderet med "2200 Nørrebronx 100% Gangsta" strammere lowcut-buxer, Royal hættebluse og kawasaki-sko ( dem gik de også med i 80érne) lunter med op.
Her kom jeg så ( idioten der har buskort), og skulle forbi, men næe nej...hverken Lonnie, Dennis eller Bettina formåede at flytte sig, så jeg bad dem pænt om at gøre plads, intet svar...igen.... intet svar, hvorefter jeg skubbede mig forbi Lonnie ( som var nemmest at flytte) jeg forventede et fornærmet "HEEEYY!!" men intet skete.... det var som om de var gået i standby alle 4, selv babyen ( sikkert et ønskebarn) holdt kæft.
Og det beviser min ældgamle teori om at alle problemer kan løses med den rette mængde vold.
22. dec. 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
3 kommentarer:
Hmmm. Det har jeg prøvet med en strikhue (mit begreb for de emsige gamle damer, der jagter tilbud i supermarkederne og ikke vil la' andre komme til), men der gik det sgi ikke så godt, for hun slog s'gu'. Hvad gør man så? Man slår jo ikke igen, selv om det er fristende (?) Man tager det ekstra åg på sine skuldre og siger, ja, der skal jo være plads til enhver ... (bare ikke mig?) Hrmpf.
Dem har vi også her... de står og vejer alle 64 ribbenstege i hånden for nu at se om der ER 1.154 gram i og hvor meget fedt der er... det er jo en videnskab når man har så meget fritid, men INGEN andre må nærme sig køledisken mens de 64 ribbenstege undersøges.
Æææhhh Moooorfar - kalder du det "vold" at rykke lidt på en 40-kilos ungmø for at kunne komme tilbage i bussen?
Takker min skaber for, at der findes bisser som dig ;-)
Send en kommentar