Når man har et problem med en person på sin arbejdsplads, som er rimelig stor, og hvor man sjældent arbejder samtidig, skal man så konfrontere personen? Eller skal man laissez faire?
hvad mener i?
Jeg er ked af at denne post ikke indeholder underfundig eller spidsfindig humor, men jeg har brug for jeres input.
9. nov. 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
9 kommentarer:
Heheh...hvad snakker du om - den er da fuld af humor?? Og han er ret stor...heheh...hvad har det med sagen at gøre??
Nå men for lige at være seriøs - så skal du selvfølgelig konfrontere vedkommende. Alt andet ville være spild af god energi!! Held og lykke med det...
vi har i øvriget endnu en date den 26. Vi må lige finde på den ultimative gave sammen på et tidspunkt... Måske skal hun ha et portrat af os i nissetøj eller noget...
Lav en cost-benefit-analyse af problemet. En pro / contra liste.
Og hvad er det værste der kan ske? At du bliver miskrediteret i et avancement-henseende, kollegialt fnidderfnadder (ulidelige og uendelige kolde skuldre), at relationen ikke ændrer sig til det bedre, men bliver værre? osv.
Hvis guttens stoerrelse har noget at sige i forhold til at konfrontere ham eller ej, saa ville jeg, som den hippie-pacifist jeg er, ikke mene at det er det vaerd. Omvendt, kan det klares med en saglig snak og afsluttes med et kammeratligt klap i ryggen, saa faa det overstaaet.
Dog, er idioten idiot nok, vil han paa mest idiotiske vis nok ikke acceptere sin egen idioti, uanset din - sikkert fremragende - argumentation.
Just my two cents.
Han er en hun...og han er firmaets største sladdertaske, backstabber og phony friend.
Morfar.. det lyder som om at du allerede går ind for at tale MED folk, i stedet for at tale OM dem.. Og dér har du vel dit svar.
Hvis det virkelig er et problem, så må du konfrontere. Folk der er store i kæften er tit meget spagfærdige face to face.
Det var det ene take.. Det andet ville være, at anskue situationen fra en anden vinkel, som er lidt mere Zen.. Lad din backstabber sørge for sin egen skæbne ved konstant at miskreditere sig selv, i jeres kollegers øjne. Og hold din egen sti ren.
Jeg havde samme problem og gjorde noget helt tredje: Begyndte at rose personen ved enhver given lejlighed. Smile, hjælpe, ikke lade mig mærke.
Det viste sig at han i virkeligheden måske var lidt bange for mig - det er han ikke mere, og det lettede stemningen en del.
Okay, det var bare mine 10 cents worth. Håber du klarer den.
*kram*
:-) Suzy
Ja, ofte har de der irriterende, ubehagelige typer jo bare et helt skab af raslende skeletter og en så lille selvtillid, at denne må hævde sig på den ene eller anden måde - så jeg vil sige at Suzy har ret, denne "store" person skal jo nok sørge for at miskreditere sig selv før eller senere, mens DU sørger for din rene sti.
Nej, nej, neeeeeej.... hvis der er den mindste anlending til at råbe af maddamen, så er det dét, du skal gøre! Og dog! Det vil jo blive hørt af andre - i hvert fald saldret om af sladdertasken selv - og så står du dér som den småt skårne i hele den historie.
Hmmm...
Vælg overskudsmetoden. Vær overbærende, ryst svagt på hovedet, når hun kører sit ræs, smil for dig og hvil i bevidstheden om, at du er et større og bedre menneske, der rummer så meget mere end frustrationer over en indsnævret kollega...
Såmænd :-)
M
yeah jeg vil bære over tilgive og vende den anden røv til..:D
Send en kommentar